Følelser og intimitet åbner op

Ottende lektion – Uge 8: Præst og forfatter William Coleman skriver ”Alle hjerter burde have ører. De ører, vi har på hovedet, samler informationer, men hjertets ører er indstillet til følelser”.Folk, der lytter med hovedet, siger fx:
Problemer er en del af livet, ved du nok.
Læg det bag dig og kom videre med dit liv.
Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?
Jeg forstår, hvad du siger.

Folk, der lytter med hjertet, siger fx:
Åh, nej, hvor frygteligt!
Det lyder, som om du er meget vred.
Har du virkelig oplevet det?
Har jeg ret, når jeg siger, at du er ensom og føler dig overset?

Når vi er villige til at leve gennemsigtige liv, opstår der intimitet. Når vi afslører et hemmeligt ønske, røber en skjult tanke eller giver slip på en privat følelse, åbner vi os for et andet menneske på et dybere plan.
Ordet intimitet kommer af det latinske intimus, som betyder ”inderste”. Ægtefæller kan vide alt om, hvad slags mad den anden sætter mest pris på, hvordan han eller hun er som sexpartner, hvilke planer den anden har for i morgen, og hvad der er godt på arbejdspladsen. Men samtidig kan man vide meget lidt om ægtefællens inderste væsen, og hvad han eller hun virkelig tænker.
At vi lægger vægt på følelsesmæssig intimitet, betyder at vi lærer at lytte til hinanden med hjertet, såvel som med hovedet. Vi kan vælge at ignorere de underliggende lidenskaber i livet og blot kommunikere på det intellektuelle plan. Men er det dette, vi ønsker eller forventer af ægteskabet?
For at den følelsesmæssige intimitet skal kunne slå rod og vokse i vores ægteskab, behøver vi to ægtefæller som er villige til:

at være sårbare og dele hemmelige tanker eller afsløre skjulte følelser.
at lytte med forståelse og medfølelse til tanker og følelser som røbes.
at modtage alle afslørede tanker og følelser med respekt, uden at dømme, kritisere eller forringe dem. (Vi må vælge at lade være med at sige: ”Hvordan i al verden kunne du dog tænke sådan?”)
I de fleste ægteskab er det gerne sådan, at den ene af ægtefællerne har nemmere ved at dele tanker og følelser end den anden. Jay Kesler forklarer, hvorfor det ofte er manden, som er mere sårbar end kvinden:
”Mænd er blevet opdraget til at være varsomme med at udtrykke deres inderste følelser. Mange føler, at livet er et pokerspil, hvor de aldrig må vise, hvad de i virkeligheden føler, for at andre ikke skal få et våben imod dem. De er ofte indesluttede og ude af stand til at dele deres følelser og personlige tanker, ikke engang med deres ægtefælle”.
Intimitet vokser ikke som ukrudt i en have uden nogen indsats fra vores side. Intimitet er nærmere som en sart blomst, der skal plantes i kærlighedens drivhus, hvor den skal gødes og beskyttes.

Opgave

Når I stiller hinanden de følgende spørgsmål, er det vigtigt, at I lytter opmærksomt til svarerne. Det er ikke sikkert at det bliver som I forventer. Accepter alle ægtefælles svar som sande for ham eller hende.

1. Hvordan synes du, det er at snakke om intimitet med mig? Føler du dig truet, håbløs, ængstelig, forventningsfuld, skræmt, glad, uvidende eller, at det er en succes eller et nederlag eller ………… (Fyld ud)? Hvorfor?

2. Hvilke af følgende tre forhold i ægteskabelig intimitet er sværest for dig? Hvorfor?
At være sårbar og dele hemmelige tanker eller afsløre skjulte følelser?
At lytte med opmærksomhed og medfølelse til delte tanker og følelser.
At modtage alle åbenbarede tanker og følelser med respekt, uden at dømme, kritisere eller forringe dem.

3. Vælg enten (a) eller (b) nedenfor. Snak om emnerne i ét minut og forsøg at være ”følelsesmæssig” fremfor ”fakta-orienteret.
a) Hvordan føltes det at vokse op hos dine forældre sammen med dine søskende?
b) Hvilke følelser har du når du hører følende ord:
cirkus
mit kæledyr
jul
fiske
rabat
is
barbiedukke
mobning
slåskamp

Ugens udfordring

Næste gang din ægtefælle fortæller dig noget, skal du lytte opmærksomt. Er der uudtalte følelser bag det, som fortælles? Hvis ja, skal du prøve, at få din ægtefælle til at fortælle om følelserne ved at sige noget som: ”Du virker glad for det, som skete” eller ”Du er vist virkelig vred over det, som skete”. Hvis vi tager fejl af den andens følelser, kan vi korrigeres med ord som ”Nej, min ven, jeg er ikke vred, men jeg føler mig ignoreret, overset og ulykkelig.”