Troen giver et bedre ægteskab
Uge 10:Prøv at sammenligne en hvilken som helst mand, der går i kirke, med hans nabo, som holder sig hjemme om søndagen og slapper af i lænestolen med en tyk avis.Lad os forudsætte, at de er på samme alder og har omtrent samme løn. Ingen af dem ryger, drikker eller spiller. De er begge bevidste om sundhed, har fritidsinteresser og værdsætter god mad.
Hvem af disse vil leve længst og glæde sig mest over værdierne i et stabilt ægteskab? Svaret er: Manden (eller kvinden) som går i kirke. Videnskablige undersøgelser har understreget det, som sund fornuft har fortalt os i årevis. Nemlig at de, som går i kirke, lever længere, forbliver i ægteskabet og føler sig lykkeligere end de, som siger, at de ikke tror på Gud.
Videnskaben stadfæster ganske enkelt det, som skriften har sagt i årtusinder: Herrens frygt forlænger livet, og den som har fundet en hustru (ægtemand), har fundet lykke og har fået en god gave fra Herren.
I artiklen som handler om undersøgelsen, skriver Larson og Mary Ann Mayor også: Folk som går i kirke, om det så bare er en gang om måneden, forøger deres chance for at blive gift. Religion giver ægtepar en følelse af, at de betyder noget for hinanden. De har en ideologi og en mening med livet. Kristendom giver støtte til ægtepar, så de holder sammen, viser respekt for hinanden og støtter hinanden følelsesmæssigt. Deres kommunikation er effektiv, og de skaber en stabil struktur i hjemmet. Denne intimitet underbygger et romantisk og seksuelt vellykket ægteskab.
Åndeligt liv fører mange velsignelser med sig – en af dem er ganske overraskende. Forfatteren Kevin Leman har sagt: Sex begynder i kirken!
Larson og Mary Ann Mayors studier har også afdækket fakta, som er stik modsat det de fleste mennesker mener om seksuel intimitet: De mest religiøse kvinder var mest tilfredse med hyppigheden af samleje og følte sig fri til at diskutere sex åbent med deres mænd. Og det mest overraskende var, at de oftere havde orgasme end de ikke-religiøse.
En ting er vigtig at huske på, når det gælder velsignelserne af et åndeligt liv: Med penge kan du bygge et hus. Læg kærlighed i dette hus, så får du et hjem. Og læg Gud til dette hjem, så har du et tempel.
Svar skiftevis på følgende spørgsmål:
1. Hvilken indstilling havde din familie til kirken?
2. Hvilke tillægsord vil du vælge for at beskrive dit forhold til Gud:
fint
fjernt
ubestemmeligt
varmt
tilfredsstillende
brugbart
svagt
dybt
andet _______________
3. Hvordan vil du beskrive dit nuværende engagement i kirken?
4. Det er sagt, at kristendom ikke er en religion med en relation. Hvor nær er du Jesus Kristus på en skala fra 1 -10, hvor 10 er meget nær og 1 er meget fjern? Hvor nær ønsker du at være?
5. På hvilket område ønsker du åndeligt set at vokse mest?
Afslut denne stund sammen med at holde hinanden i hånden og bed sammen for den åndelige side af jeres ægteskab.
Søg Gud sammen mindst en gang om ugen, og bed specielt denne bøn: Herre Jesus, vi vil lære dig bedre at kende.