Tema om Aglow
’Svaret er Jesus, – hans navn er kærlighed’

Annelise Jørgensen havde forgæves søgt efter den ægte kærlighed, men fandt den i Aglow.For femten år siden var jeg til mit første Aglow-møde. Mit liv var gået i stykker, jeg havde søgt den ‘ægte kærlighed’, men jo mere jeg søgte, jo værre fik jeg det. Nu havde en elskelig ældre dame overtalt mig til at gå med til Aglow-møde i Næstved.

Annelise Jørgensen mødte Aglow på Lolland – og fik et nyt liv.

Da vi trådte ind på mødet, blev vi budt velkommen og mærkede en atmosfære af varme og kærlighed.
Rebekka sang ”Sig mig, hvor finder jeg ægte kærlighed; sig mig, hvor finder jeg glæde og fred, der varer ved” – og videre i sangen: ”Svaret er Jesus, hans navn er kærlighed.”
Så vidste jeg, at her var det, jeg søgte … ægte kærlighed. Og jeg blev så berørt, at jeg græd under hele mødet. Men der var skuldre at græde ved, omsorg, og kvinder der bad. Alt var helt nyt for mig, men jeg følte mig hjemme og tryg.
Ugen efter var jeg til Aglow bibelstudie, hvor jeg mærkede samme omsorg: Ingen fordømmelse over mit rodede liv … nej, her var oprigtige kvinder, der begejstret fortalte om Jesus og bad for mig.
Jeg sagde ja til Jesus, blev fyldt med Helligånden og fik et totalt forvandlet liv, blev fyldt af en kærlighed, der overgik noget, jeg nogensinde havde kunnet forestille mig. Og Helligånden begyndte at tale til mit indre og vejlede mig i mit nye liv.

Vi var inden længe seks-otte kvinder, der igennem Aglow havde fået tro på Jesus og et helt nyt liv med Gud. Men de fleste af os var helt nye i den kristne tro og havde brug for støtte, så Anette – en fantastisk underviser og leder i Aglow – kom hver fjortende dag igennem flere år og underviste os, bad for os og trænede os i at gå ud og give det videre, vi havde fået. Bibelen, Guds Ord, blev levende, og vi var så begejstrede for det nye liv i Jesus.
Vi anede intet om forskellene på kirkesamfundene. Vi elskede bare Jesus, og i Aglow er der jo plads til alle. Her så vi ikke på forskelle, men på det, vi havde fælles: Jesus. Efter et års tid startede vi så selv Aglow på Lolland. Vi var uerfarne, men i vores svaghed udfoldede Guds kraft sig, og vi oplevede mange mirakler og så kvinder ligesom os selv blive forvandlet af Guds kærlighed.

Annelise Madsen fik ikke megen taletid i Næstved på grund af sin navnesøsters lange vidnesbyrd.

Kort tid efter mit første møde med Aglow blev jeg bedt om at fortælle vidnesbyrd. Jeg anede ikke, hvad det betød, men nogen sagde, at det var min livshistorie. Efter at nervøsitet havde holdt mig søvnløs i mange nætter, stod jeg frem med min livshistorie på sytten håndskrevne sider.
Mødets taler var Annelise Madsen, som mange var kommet for at høre, men jeg tog næsten al hendes tid, og alligevel var der ingen fordømmelse (men jeg tror nu nok, at der i dag informeres bedre om, hvad ‘vidnesbyrd’ betyder, og hvor lang tid det må tage).

Engang var jeg så flov og tynget af skyld over noget, der var gået galt i mit liv, at jeg ville stoppe i Aglow. Jeg ringede til landsleder Tove Mommer. Hun formanede mig i stor kærlighed og sagde: ”Annelise, du har indset din fejl, du har omvendt dig, angret, grædt og bedt Gud om tilgivelse, så han har tilgivet dig, og nu rejser du dig og bliver det lys, du er kaldet til at være. Gud vil bruge dig, som du er.”
Det gav mig mod til at fortsætte arbejdet i Aglow.

For fem år siden flyttede jeg til Hobro, hvor jeg ikke kendte andre end min mand, men jeg fandt hurtigt sammen med Aglow-kvinder, bl.a. Nanne og Birthe, som Gud også havde talt til om Aglow; nu er vi i gang på tredje år!
Jeg vil slutte med at citere Jobs bog 42,5: ”Før havde jeg kun hørt om dig … nu har jeg set dig med egne øjne.” I Aglow har jeg med egne øjne set Guds kærlighed i funktion.
Af Annelise Jørgensen

Hundredvis af kvinder har oplevet et varmt kristent fællesskab og fået mange åndelige oplevelser gennem kvindebevægelsen Aglow, som nu har eksisteret i Danmark i 30 år.