Peter indspiller live-cd med Ron Kenoly
Peter Holmsgaard Band indspiller i sommer en live-cd sammen med Ron Kenoly i Danmark.Ved du ikke, hvad du skal om aftenen den 6. juli? Så kan du være med til at indspille en live-cd sammen med Ron Kenoly og Peter Holmsgaard Band.

Peter Holmsgaard vil nu indspille en live-cd som opfølger til sit debut-album fra 2006; To a heart, som er solgt i 2500 eksemplarer.
Albummet har fået airplay på P4 rock og forskellige regionale radiostationer i Danmark og Færøerne. Peter Holmsgaard har også holdt en del koncerter på forskellige spillesteder og festivals i Danmark.

Nu vil Peter Holmsgaard sammen med sit band indspille live-cden sammen med selveste Ron Kenoly, som er en faderskikkelse inden for moderne lovsang. Kenoly har solgt over 4 millioner cder på verdensplan og skrevet en lang række lovsange, som i dag bliver sunget i hele verden og også er oversat til dansk.
Enhver, der har lyst til at medvirke til live indspilningen, får muligheden. Det foregår nemlig på Alternativ Sommerfestival i Gørløse, hvor der er gratis adgang.
Live-cden får arbejdstitlen Live – to every heart og forventes klar til udgivelsen i løbet af det næste halve år.