Han vender ikke den anden kind til…
Den norske mester i boksning, 17-årige Tommy Karlsen, blev i sommers døbt.- Jeg vil gerne døbes, fordi jeg vil vise andre, at jeg vil følge Jesus og tilhøre ham. Jeg vil, at Jesus skal leve igennem mig og føre mig, hvorhen han vil. Bevise at jeg tilhører ham.
Det siger norgesmesteren i boksning, Tommy Karlsen, i et interview i det norske blad Korsets Seier. Han blev døbt i slutningen af juli på det kristne Telemarksstevnet.
I november sidste år blev han norgesmester i klassen 75 kilo junior.
Men den 17-årig nordmand lider faktisk af leddegigt, og af samme grund blev han heller ikke spået mange chancer i den hårdtslående sport. Men efter tre år og 14 kampe havde han kæmpet sig til sin første titel.
– Der er mange, som mener, at jeg aldrig burde have bokset. Det råd, flere gav mig, var, at jeg kunne begynde til svømning, sagde den dengang nybagte ungdomsmester til avisen Varden lige før jul.
Selvtilliden mangler heller ikke noget hos det norske talent, der håber på flere medaljer fremover.
– Jeg arbejder henimod NM (Norsk Mesterskab, red.) til vinter. Så bliver det nordisk mesterskab. Går det godt der, bliver det VM og EM (Verdens- og Europa Mesterskab, red.). Så må vi se, hvor langt jeg når. I Skandinavien har jeg slået den danske og svenske mester, nu vil jeg være bedst i Europa, fortæller den unge nordmand.
Selvom Tommy bruger meget tid på sin sport, vil han fremover fortsætte med at komme meget i pinsekirken Tabernaklet i byen Skien, der ligger mellem Oslo og Kristianssand.
– Jeg vil være meget mere i menigheden. De har et rigtig godt ungdomsmiljø i Tabernaklet, som jeg trives rigtig godt i, forklarer bokseren.
Hvordan er det at være kristen i boksemiljøet?
– Det er egentlig meget godt. Jeg møder meget få fordomme, siger Tommy, der har tatoveret to boksehandsker på sin venstre skulder.
Hvor ondt gør det at få et ordentlig slag i ansigtet?
– Jeg synes egentlig ikke, det gør så ondt igen, men får du en ordentlig karamel på næsen, mærker du det. Bagefter kan du få hovedpine. Mens det foregår får man et par tårer i øjnene og så går det over. Adrenalinet tager over, forklarer den norske mester.
Han valgte at lade sig døbe på Telemarksstevnet, fordi det var der, han havde haft nogle af de vigtigste troserfaringer.
– Her har jeg haft mange af de stærkeste åndelige oplevelser, og stedet betyder meget for mig. Sidste år blev jeg også åndsdøbt her. Jeg talte i tunger for første gang. Den atmosfære der er her, er helt rå, siger han.
Foruden Tommy valgte to andre teenagere også at blive døbt på stævnet.
