ISOBRO opfordrer virksomheder til medansvar for verden
Inviterer til konference på Copenhagen Bisuness School den 2. september.Et af tidens modeord er Corporate Social Responsibility, CSR. Forbrugerne forventer i stigende grad, at virksomhederne udviser et medansvar i forhold til omverdenen.
Hvor virksomhedens regnskaber tidligere var et spørgsmål om rød eller sort bundlinje, skal virksomheder nu redegøre for profit, people & planet – en økonomisk, social og miljømæssig årsberetning.
Derfor arrangerer Indsamlingsorganisationernes Branceorganisation (ISOBRO) i samarbejde med andre netværk konferencen CSR 2010 den 2. september på CBS. Temaet er NGO meets Business (Når velgørenhed møder forretning).