Signe er en af kirkens ildsjæle
Signe Clayton er lovsangsleder i Aalborg Valgmenighed. Engagementet i kirken holdt hende oppe i sorgen, da hendes mor døde for halvandet år siden.- Sang og musik er en af de måder, Gud taler til mig på, siger Signe Clayton fra Aalborg.
Hun har altid sunget meget, og forpligtelsen til at lede kirkens lovsang holdt hende oppe, da hendes mor pludselig døde.
– Det var svært, da min mor døde, også at forholde sig til Gud. Men mit arbejde i lovsangsgruppen gav mig en ramme at træde ind i. Jeg fik mig slæbt hen i kirken, på trods af sorgen, fortæller hun.
24-årige Signe Clayton studerer på Aalborg Universitet og bor i Aalborg sammen men sin amerikanske mand Cory. Parret fandt hinanden på en kristen sommerlejr i Virginia, USA. Signe læser engelsk sprog og internationale studier. Et rigtigt red verden-studie, smiler Signe.
Hvorfor går du i kirke?
– Jeg er altid kommet i kirke og det var ikke noget, der blev stillet spørgsmål tegn ved derhjemme. Jeg så at mine forældre var engageret og at de bød ind med det, de kunne. For mig er det vigtigt at være engageret, og det er på den måde, vi er kirke, mener Signe.
Hun er vokset op i et hjem, hvor musik fylder meget. Begge hendes forældre har arbejdet som kirkesangere. Signe har sunget børnekor og gået til sangundervisning. Familien deltog i Sct. Hans kirke i Odense.
I efteråret 2006 flyttede Signe til Aalborg og fandt ind i Aalborg Valgmenighed, hvor hun hurtigt fik kontakt til lovsangsgruppen. Lovsangslederen Joakim Hejslet inviterede til træningsaftener for nye sangere, og Signe fik tilbudt at synge til gudstjenesterne.
– Engagement er den måde kirken bliver til MIN kirke. Jeg kan ikke bare sidde og være passiv. Det giver ejerskabsfornemmelse, og har man forpligtet sig til en opgave, er det med til at skabe stabilitet i svære stunder. Så er det ikke så nemt at give op.
Som Signe spontant siger:
– Man får slæbt sig hen i kirken på trods af sorg, fordi man har et ansvar. Da min mor døde for halvanden år siden, var det svært på mange måder, men jeg fandt ud af, at jeg godt kan tjene i min brudthed. Selv om jeg ikke selv syntes, jeg havde noget at give af, kunne jeg synge og være noget for andre mennesker alligevel.
Udover lovsangsgruppen har Signe været med til at starte en klynge på tolv mennesker, som mødes en gang om måneden. Målet er at være et missionerende fællesskab og gruppen er ved at finde sine ben.
Hvad gir` det dig at være frivillig i kirken?
– Det har været en måde at få nye relationer på, da jeg flyttede til Aalborg. Jeg har fået kontakt med mennesker som også elsker musik, og et arbejdsfællesskab er et fantastisk sted at lære sig selv og andre at kende.
Hvad kan du bruge det til?
– Jeg udvikler en masse kompetencer. Får lederansvar og lærer at stå frem foran mange mennesker. Lærer at planlægge og koordinere. Team-samarbejdet med andre lovsangsgrupper er givende. Man får god respons om, at det lykkes at skabe forbindelse mellem Gud og mennesker.
Vi bliver brugt som redskaber til at mennesker kan opleve Gud på en anden måde. Det er fascinerede når det lykkes, slutter Signe.
Af Karen Krogh
og Svend Løbner
