Kirken var overfyldt til mindegudstjeneste
Familie, venner og bekendte mindedes de fire savnede ved bådulykken ud for Mandal.
Der var plads til både sorg og håb under gudstjenesten i Citykirken.- 6 unge mennesker af sted på ferie i Norge. Godt fællesskab, vildt smukke omgivelser, højt humør, god mad, fint vejr, mange fisk, der bider, musik og sang, fælles bøn og andagt, krabbekapgangskonkurrence, svedehytte og skæg og ballade. Alle er på toppen, og det hele er, så man næsten ikke kan ønske sig det bedre!
Sådan indledte sognepræst Leif Kristiansen en mindegudstjeneste i Århus onsdag i sidste uge for de fire kristne, unge mænd, der omkom ud for Mandal den 18. august:
Henrik Hyrup Møller
Jakob Skovgaard Andersen
Nikolaj Munk Nielsen
Thomas Hermansen
Atmosfæren var dæmpet, mens folk langsomt sivede ind i Citykirkens store, moderne kirkesal på Randersvej i Århus, og langsomt fyldte alle pladserne ud. (Valgmenigheden Bykirken benytter Citykirkens lokaler.)
Der kom så mange venner og bekendte for at ære de fire unge mænds minde, at flere måtte sidde på trapperne eller stå op langs væggene. Tre unge jævnaldrende mænd indledte gudstjenesten med smuk sang, guitar- og violinspil.
Mindegudstjenesten blev ledet af tre præster, Keld Dahlmann fra Århus Valgmenighed, Erik Hougaard fra Århus Bykirke og Leif Kristiansen fra Silkeborg Sogn, som har haft en del kontakt med de pårørende efter den tragiske bådulykke.
Fra scenen fortalte præsterne mindeord for hver af de fire unge mænd, om deres interesser og passioner og deres engagementet som kristne, hvorefter der blev tændt et lys for hver enkelt af dem.
Der blev i de efterfølgende dage holdt private mindehøjtideligheder for hver af de fire rundt i landet. Ved flere af disse blev der opfordret til at give en gave til enten KFS eller IMPACT i stedet for blomster.
Leif Kristiansen erkendte i sin prædiken, at sorg og glæde er menneskets grundvilkår, og stillede spørgsmål ved, om vi selv skulle frygte for vores eget liv. For når noget så forfærdeligt kunne ske for fire unge mænd på den lyseste sommerdag, så kan hvad som helst jo ske i vore liv.
Men vi skal ikke leve i frygt, for vi kan være tryg midt i faren, mente sognepræsten.
– For vi ved jo, at vor himmelske far har omsorg for os og aldrig vil svigte eller forlade os. Og han var også hos drengene på havet den dag lige netop i dag for 14 dage siden!
– For husk på, at Jesus jo lærte os, at vor Far er hos selv den mindste fugl, når den falder til jorden. Men han sagde ikke, at den ikke ville falde til jorden, når han var der. For sådan er det i denne verden: fugle falder til jorden, og selv friske unge mænd kan rives bort fra os.
Men selv i en skrøbelig verden, kan vi alligevel være trygge:
– For vi får lov til at vide, at uanset, hvad der sker, så kan det onde ikke adskille os fra Guds kærlighed i Jesus Kristus. For Jesus kom jo til vores verden og gik helt ind i vore lidelser og tog del i vore smerter. Da han hang på korset for os, var hans selv helt derude, hvor han måtte råbe: Hvorfor Gud?: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig.
Ifølge Leif Kristiansen er det onde stadig en virkelighed i verden, fordi Jesus endnu ikke er kommet igen og har oprettet sit fredsrige i fuld udstrækning.
– Men det onde er ikke længere gudsforladthedens mørke. For Jesus er gået helt ind i den dybeste fortvivlelse og den værste smerte, og vil være hos os i lidelsen. sagde sognepræsten og forklarede, at Gud selv kender smerten og savnet, da han også selv mistede sin egen søn, Jesus.
– Den kærlige far, som selv har prøvet at miste en elsket søn, han forstår dig!
Men midt i sorgen hvisker Gud samtidig håbet til os. For selvom Jesus døde på korset, opstod han tre dage senere fra de døde. Når vi tilhører Jesus, betyder det, at døden heller ikke længere har magten over os. På den anden side venter Gud på os i himmelen, hvor al ondskab og enhver smerte ikke findes mere.
Det er der, Jakob, Thomas, Henrik og Nikolaj er nu. Sammen med Jesus.
– Her i mit rige skal de juble og fryde sig med en uudsigelig og forherliget glæde. Og her skal de glæde sig endnu bedre end i deres lykkeligste øjeblikke i det bedste fællesskab på den herligste ferieø eller i deres lykkeligste barndomsøjeblikke, sagde Leif Kristiansen.
Det er også der, vi engang skal møde dem sammen med Jesus.
