Venskab med muslimske kvinder
Muslimske kvinder taler åbent om deres tro og vil gerne høre om vores. Det erfarede Erica Kern da hun tog initiativ til samvær.Efter at jeg havde stillet bilen på parkeringspladsen ved idrætscentret og var drejet om hjørnet, så jeg, at de allerede stod og ventede foran indgangen: omkring 35 muslimske kvinder, som stod og snakkede livligt i mindre grupper.
Nogle af dem var helt tilslørede, andre bar et hovedtørklæde, og atter andre var ligesom jeg klædt på europæisk vis. Hvad laver jeg i grunden her? spurgte jeg mig selv. Alligevel gik jeg beslutsomt hen til gruppen.
Jeg havde et par dage forinden læst om dette projekt i avisen. Der skulle oprettes en integreret sportsgruppe for muslimske kvinder her i byen. Der var mange muslimer, som gerne ville dyrke sport, men som på grund af deres religiøse love ikke kunne det inden for rammerne af de bestående muligheder. De havde brug for en hal, hvor mænd hverken havde adgang eller kunne kigge ind ad vinduerne, mens de dyrkede deres sport. Nu var der blevet fundet en egnet hal og en træner.
I dag skulle gruppen mødes for første gang. Men tyske kvinder var også hjertelig velkomne. Det var jo et integrationsprojekt.
Da jeg læste om dette initiativ, tænkte jeg: Det kunne være en sjov måde at lære muslimske kvinder at kende på for mig som kristen, og jeg bestemte mig for at gå derhen.
Alt efter, hvor vi bor, møder vi muslimer næsten hver dag. Vi har vænnet os til at se dem, men kun få har en tættere kontakt til dem. Efter min egen erfaring er mange også lidt bange for mødet med dem og føler sig usikre og på vagt. Alligevel ved vi jo godt, at netop vi kristne burde gå dem i møde og fortælle dem om Jesu kærlighed. For når det kommer til stykket, er Jesus jo også død på korset for dem. Mange gange leder Gud os sådan, at vi kan lære muslimske kvinder nærmere at kende, og jeg havde en fornemmelse af, at dette projekt netop var en sådan anledning.
Jeg havde troet, at der sikkert ville være andre kristne end mig, der ville deltage. Men bortset fra træneren var jeg den eneste. Jeg bad om, at Gud ville hjælpe mig med at komme i snak med kvinderne. Efter et stykke tid fik jeg nærmere kontakt til nogle tyrkiske og pakistanske kvinder. Og en dag indbød to af de tyrkiske kvinder min mand og mig til aftensmad hjemme hos en af familierne. Fyldt med forventningens glæde gik vi derhen. Begge familier var tydeligvis glade for, at vi havde taget imod deres invitation. Denne aften blev indledningen til et varmt venskab med begge familier.
Ved en senere sammenkomst hjemme hos os fortalte en af mine nye veninder mig: Ved du, at nu har vi boet her i landet i mere end tyve år, og det her er første gang, at vi er blevet inviteret hjem til en familie. Min mand og jeg kiggede forlegent på hinanden. Det føltes en lille smule pinligt frem for alt fordi vi senere fandt ud af, at alle her i landet jo i muslimernes øjne er kristne. Hvad er det for et indtryk, disse mennesker får af kristne?
I de følgende måneder blev det et helt særligt anliggende for mig at komme til træning, besøge kvinderne fra gruppen og invitere dem hjem til os. Og det førte altid til gode og værdifulde samtaler.
I den mellemliggende tid har jeg lært mange muslimske kvinder at kende gennem sportsholdet og igennem disse kvinder igen andre. Jeg er Gud uendelig taknemmelig for denne mulighed for at blive venner med muslimer og derigennem fortælle dem om Jesus.
Det er i grunden ganske let og ligetil, men ofte er Gud nødt til først at puffe lidt til os. Her er en mark, som er moden til at blive høstet! Vi behøver ikke være bange for muslimer. Mange af dem er glade, når kristne kommer dem i møde og bliver venner med dem. Især kvinderne, som ofte kun sjældent kommer ud og derfor kan have svært ved at tale vores sprog. De værdsætter det, når vi tager os tid til en snak med dem. Vi har meget at give disse kvinder, og den kærlighed, vi får igen, er ubeskrivelig.
Som kristne har vi fået en opgave af Gud. Han siger i Bibelen, at vi skal elske de fremmede i vores land og ikke undertrykke dem. Så vær på udkig i dit nærområde efter muligheder for at komme i kontakt med muslimske kvinder, og giv Jesu kærlighed videre til dem! Når vi gør det, bliver vi også selv beriget og velsignet af Gud.
Af Erica Kern
Erika Kern bor i Tyskland, er gift og mor til fem børn. Hun er fysioterapeut og forfatter.
