’Vi spørger ikke’

– Det er ikke kutyme blandt præster at spørge dem, der melder sig ud, hvorfor de gør det, siger sognepræst Stig Christensen, Skt. Marie Sogn, Sønderborg.

Sognepræst Stig Christensen.

– Vi får hvert år nogenlunde den samme mængde udmeldelser. Og det går som regel lige om med de indmeldelser, vi modtager. Indmeldelserne kommer som regel fra mennesker, som ikke er blevet døbt som børn. Når de så skal konfirmeres eller giftes, så melder de sig ind.
Hvis nogen skriver i et brev, at de vil meldes ud, så tages det blot til efterretning af kirkekontoret – med mindre vedkommende da selv ønsker en samtale med en præst. Og så sender vi en bekræftelse for modtagelsen. Og så noteres det på dåbsattesten, at man ikke længere er medlem. Men det foregår nu altsammen elektronisk.
Henri.