Vælg ord der bringer liv
Lektion 25:En snakkesalig ægtefælle bruger i gennemsnit 100.000 ord om dagen, men kvaliteten i ordene, vi siger til hinanden, er meget vigtigere end kvantiteten.Bibelen minder os om, at vi meddeler hinanden åndeligt liv eller død med vore ord. De to spørgsmål, vi må stille os selv som kristne ægtefæller, er: Klarer vi at undgå at blive Kommunikationsdræbere? Taler vi livets ord til hinanden?
Når vi først har udtalt tankeløse eller sårende ord til hinanden, kan vi ikke tage dem tilbage eller slette ægtefællens smerte med blomster eller konfekt. Vi sletter ikke mindet med et enkelt: Tilgiv mig! Smertefulde ord trænger dybt ind i sjælen. Det er, som det siges i Ordsprogenes bog: Skarpe ord skærer som en kniv i hjertet, kloge ord bringer lægedom til sjælen (Ordsp. 12,18). Kontrasten er det, vi læste i uge 1: Venlige ord er som honning, en lise for sjælen og helse til kroppen (Ordsp. 16,24). Alt for sjældent standser vi op og tænker over, hvor stor magt vi har over hinandens liv ved de ord, vi vælger at sige. Her er otte måder, man kan dræbe en samtale på:
– Ved at eksplodere. Vi kan eksplodere i et helt vulkanudbrud, som sætter en stopper for enhver samtale og fører til stort ubehag.
– Ved at bruge Bibelens ord forkert. Vi kan bruge Bibelens ord for at få andre til at føle sig skyldige: Hvis du ikke tilgiver mig, vil Gud ikke tilgive dig.
– Ved fuldstændig tavshed. Vi kan nægte at sige et ord, når vi føler os ubehageligt afklædt.
– Ved den verbalt inspirerede version. Vi kan afskære enhver meningsfuld diskussion ved at understrege, at vores version er lige så inspireret som Bibelens ord.
– Ved at græde. Det er ikke sikkert, at vi kan hindre den anden i at græde, men vi kan undgå en strøm af tårer i en vigtig diskussion.
– Ved at dømme. Vi kan påstå at den anden er dum, slem eller tankeløs ved at sige: Det er det dummeste, jeg har hørt.
– Ved at generalisere. Vi kan udløse stærke modreaktioner ved at komme med generaliserende udtalelser som: Vi gør aldrig noget sjovt sammen!. Du er mere optaget af at tage på fisketure end af mig!
– Ved at kritisere og klage. Kritik eller klage minder til stadighed den anden om, hvor misfornøjet vi er med ham eller hende.
I stedet for at vælge de otte kommunikationsdræbere, som her er nævnt, kan vi vælge disse otte livets ord:
1. Understreg, at du tænker på hende/ham: Dine øjne skinner så smukt i dag!. Du er så flot i den skjorte!
2. Anerkendelse. Denne middag var fantastisk!
3. Værdsættelse. Vores have er jo så flot, så man skulle tro, vi havde ansat en gartner! Jeg er glad for, at du holder den så fint i orden.
4. Taknemmelighed. Tak, fordi du hentede Sarah i børnehaven. Vi havde bare så frygtelig travlt på kontoret i dag!
5. Opmuntringer. Du er blevet så flot slank.
6. Anerkendelse af den andens følelser: Du virker træt her til aften, som om du bærer på en tung byrde.
7. Giv udtryk for din tilgivelse. Du ved da, at jeg har tilgivet dig, elskede. Du behøver ikke at nævne den hændelse igen!
8. Ros hinanden i andres påhør: Ved du, at min mand er blevet årets sælger? En kompliment værdsættes ekstra, når den bliver udtalt i andres påhør.
1. Hvilke af de føromtalte kommunikationsdræbere har du praktiseret?
2. Stil følgende spørgsmål til din ægtefælle:
– Hvilke kommunikationsdræbere mener du, at jeg benytter mig af?
– Hvad kan jeg gøre for, at forbedre mig?
– Nævn to livets ord, som du synes, at jeg skal praktisere?
Som en påmindelse om, hvilken indflydelse dine ord har, må du dagligt huske dig selv på at bruge livets ord over for din ægtefælle.