Ny lovsangspræst i Vejle

”Favnende og farverigt menigheds-fællesskab” er mottoet for Vejle Kirkecenter, der netop har ansat Joan Sonne Højberg som lovsangspræst. Hun skal tilføre kirken nye kræfter i både musikliv og ledelse.
Joan Sonne Højberg er 36 år og er lige begyndt en fireårig professionsbachelor i ”Kristendom, Kultur & Kommunikation” på Diakonhøjskolen i Århus. Vejle Kirkecenter hører under Apostolsk Kirke og har 250 medlemmer i alle aldre.
– Jeg glæder mig til at arbejdet sammen med alle de dejlige mennesker, siger Joan Sonne Højbjerg til Vejle Amts Folkeblad.