Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej Suh
Min kone og jeg er blevet klar over, at vores kommunikation ikke er alt for god. Vi skændes egentlig sjældent, men til gengæld er vores diskussioner tit præget af gensidig stædighed, hvilket gør, at diskussionerne bare stopper, nærmest inden de er begyndt. Så ligger det og lurer indtil næste gang, hvor det gentager sig. Min kone ønsker, at vi skal gå i par-terapi, men det har jeg ikke lyst til, så jeg vil høre, om du ikke kan give os nogle redskaber til at arbejde med det på egen hånd.
Vh M.
Kære M.
God kommunikation handler i bunde og grund om at få
1) Et budskab igennem
2) At lytte til, hvad den andens budskab er
Et godt udgangspunkt er derfor først og fremmest at skærpe opmærksomheden på, hvad der får den anden til bedre at kunne modtage ens eget budskab. Langt de fleste diskussioner går i hårdknude, fordi begge er ophidsede, vrede, skuffede og sårede, og man derfor får fremført sit budskab i en tilsvarende tone og ofte med hævet stemmeleje. Dette får de fleste mennesker til at lukke af og gå i forsvar hvilket jo umiddelbart er meget hensigtsmæssigt, når man bliver angrebet. Vi må altså forstå, at vores måde at fremføre vort budskab på er absolut afgørende for, om vi kommer igennem med det.
Næste gang du derfor har brug for at gøre din kone opmærksom på et eller andet, du er utilfreds med eller ked af, så prøv at udrydde så mange du i sætningerne, som overhovedet muligt. Lav lidt forarbejde, og analysér dine sætninger: hvor hører man vreden, skuffelsen og lug så det ud! Det kan være næsten umenneskeligt umuligt, så din motivation skal du hente i en forståelse af, at du fremmer din egen (og jeres fælles) sag, ved netop at gøre dette. Det er ok at rase lidt over konen, men prøv at gøre det indeni dig eller et andet sted, inden du konfronterer hende.
Erstat i stedet de sædvanlige sætninger og talemåder med jeg, og brug ord som jeg ønsker og jeg savner så meget du kan. På denne måde får du fokus rettet mod dig mod, hvad du tænker, føler, ønsker og savner i stedet på, hvad der er galt med din kone. Det er ganske svært at vænne sig til at kommunikere på denne måde, fordi vore vrede og sårede følelser fylder så enormt meget, men ved at få dem forløst, inden vi tager dialogen med vores partner, bliver kommunikationen langt mere frugtbar.
Når din kone prøver at kommunikere noget til dig, kan du omvendt skærpe din opmærksomhed på, hvad det mon er for et budskab, hun har til dig. Hvad siger hun egentlig? Hvad er hendes ønske, hendes savn, hendes længsel? Brug de gode gamle klichéer som: jeg hører dig sige at
er det rigtigt forstået? eller spørg uddybende hvad mener du egentlig med
når du siger at
for ofte fortolker vi mange andre budskaber ind i det, der bliver sagt, end det, der egentlig var ment.
I kan også prøve bevidst at udnytte jeres stærke sider/evner i forhold til jeres kommunikation. Hvis du fx er stærkest i planlægning og koordination, så tænk over, hvordan du kan udnytte disse egenskaber i forhold til jeres samtaler: hvordan kan de med fordel planlægges eller koordineres, så de får de bedste rammer? Giver det bedste udbytte? Og måske din kone er super god til at sætte ord på følelser, så prøv at lade hende tænke over, hvordan hun kan bidrage med denne evne ind i jeres samtaler så det bliver til fordel for jer begge.
Prøv nogle af disse ting, og ellers kan det jo være, at I skulle tage blot en enkelt eller to samtaler hos en professionel, I behøver jo ikke forpligte jer til et længerevarende forløb, hvis I ikke har lyst til det. God arbejdslyst!
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg er en kvinde på 35, i fast parforhold, har to børn. Jeg har på det seneste spekuleret over, at når jeg er sammen med mine venner/bekendte har jeg lagt mærke til, at jeg faktisk ikke særlig tit lytter ordentligt efter, når de fortæller om deres hverdag jeg kan flere gange slet ikke huske, hvad de egentlig har fortalt bagefter. Jeg vil derimod meget gerne fortælle om mig selv og min hverdag, hvilket jo ikke er helt fair. Jeg synes egentlig ikke, jeg er et egoistisk menneske, men har lidt dårlig samvittighed over, at det er som det er. Det skal siges, at jeg til daglig arbejder som frisør, hvilket jo indebærer, at jeg hører på rigtig mange livshistorier hver dag. Kan det være derfor? Eller er jeg mon bare en overfladisk og selvoptaget person?
Frisøren
Kære Frisør
Jeg tror såmænd hverken, du er et overfladisk eller specielt selvoptaget menneske. Derimod tror jeg, du har ganske ret i dine overvejelser om, at dit job spiller ind i denne sammenhæng. Når du som frisør lægger øre til rigtig meget snak om både stort og småt, giver det god mening, at du simpelthen er fyldt helt op, når du kommer hjem. Uagtet din egentlige interesse i dine venner har du måske ganske enkelt ikke flere ressourcer tilbage til at være lyttende og empatisk fordi det er brugt op i løbet af arbejdsugen. Det handler derfor måske ikke så meget om din vilje, men snarere om din evne til at præstere. Det lyder også sandsynligt, at det er derfor, du måske har rigtig meget brug for at snakke om dig selv, når du endelig har fri, da du på arbejdet primært lytter til dine kunder og kun i begrænset omfang kan fortælle om det, der virkelig betyder noget for dig? Nogle pædagoger har det tilsvarende med forholdet til børn (i hvert fald andres) at når de endelig har fri, så har de egentlig meget lyst til at lave noget, der ikke omfatter at passe eller aktivere børn. Det handler ikke om, at de pludselig ikke længere kan lide børn, eller at de nu pludselig ikke er i stand til at være dygtige pædagoger men ganske enkelt, at de er godt brugte på det område! Selvom man har særlige evner indenfor et bestemt område, kan man stadig blive udtømt for ressourcer, og man har jo som alle andre mennesker også andre behov, man har brug for at få indfriet.
Din manglende evne til at huske dine venners informationer kan være et udslag af det samme: når din evne til at lytte opmærksomt er opbrugt, lagres informationerne ikke særlig godt. Det handler altså igen formentligt mere om manglende evne end om din velvilje.
Jeg tror, du skal acceptere, at dette er en form for arbejdsskade og stoppe med at bebrejde dig selv det. Prøv i stedet for at være opmærksom på at være opsøgende på relationer/fællesskaber, hvor du netop kan give dig selv lov til få opfyldt også dine behov for at blive lyttet til og til at fylde for når du sørger for at få dækket dine egne behov grundigt, bliver der automatisk mere overskud til de andres.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
