Bidt af juleaften i Frelsens Hær
For Frelsens Hærs leder i Århus, Lars Barslev, er juleaften i korpset en fast tradition, der også indgår i den familiære juleplanlægning. Et juleaftensjob han nødigt vil undvære.Siden Lars Barslev første gang holdt juleaften i et Frelsens Hærs korps, har han efter eget udsagn været bidt af det.
Om få uger har han som leder for Frelsens Hær i Århus ansvar for sin femte juleaften i Frelsens Hær. Sammen med en halv snes frivillige glæder han sig til at fejre højtiden sammen med 60-70 gæster. Selv hvis han kunne slippe, ville han ikke undvære sit juleaftens job.
– Hvis du spørger mig i januar eller februar måske. Men når vi nærmer os juleaften, så vil jeg ikke bytte, erklærer korps-lederen, der nyder at være sammen med mennesker, der ikke går op i materielle goder og er taknemmelige for det, de får.
Lars Barslev har en datter fra et tidligere ægteskab, hvilket dog ikke giver panderynker omkring juleaften. Tværtimod.
– Min eks-kone tager det med et smil. Nu behøver vi nemlig ikke skiftes til at have vores datter i højtiden. Derimod holder vi lillejuleaften sammen.
– Det er faktisk meget hyggeligt, ikke mindst for vores datter, der nyder at have sin mor, far og lidt familie samlet denne aften, siger Lars Barslev, der ikke tænker over, at han har arbejdsdag, mens andre har fridag.
– Vi arbejder jo også ved andre højtider, bemærker han.
Som ansvarlig for juleaften i Århus korps er Lars Barslevs primære rolle at være vært. Mange af de frivillige er gengangere. De møder klokken 12 og laver maden selv.
– Jeg er sådan indrettet, at jeg gerne vil hjælpe til i køkkenet. Men det får jeg ikke lov til, fortæller korpslederen, der dog står for borddækningen med et par af gutterne, som han siger.
Inden den sammenbragte skare kan sætte sig til bords omkring flæskesteg, brune kartofler og risalamande klokken 18.00, bliver julen sunget ind i mødesalen. Det står Lars Barslev også for.
– Det er den største gave at formidle det glade budskab om, at Jesus blev født for vores skyld, smiler juleaftensværten, der vedgår, at han ser frem til julefreden, når dagens opgaver er gennemført.
Når klokken er 22.00, godterne spist, dansen om juletræet danset og julegaverne pakket op, ser han frem til at tage plads i sofaen.
– Klokken 22.30 er vi færdige. Jeg snakker lidt med de frivillige, der får en gave som tak. Så sidder jeg i sofaen og tænker lidt på de mennesker, hæren har været i berøring med i julemåneden. Det er rart at være med til at gøre en forskel.
