Danske forældre bruger ikke filter
Kun 14 pct. af danske forældre benytter sig af filtre for at begrænse børns adgang på nettet.En europæisk undersøgelse blandt 25000 deltagere i 25 lande viser, at Danmark ligger næsten i bunden hvad angår brug af filtre og kontrol af børns netforbrug.
Mange fimaer tilbyder i dag tekniske filtre med parental control, hvor forældre kan begrænse børnenes muligheder på nettet. Men det er der altså kun 14 procent af danske forældre, som benytter sig af. Af den eurpæiske undersøgelse fremgår det, at briterene er de mest strikse. Her bruger hele 54 procent netfiltrer, derefter følger Irland, Tyrkiet og Frankrig.
Dog er antallet af danske forældre, der overvåger deres børns netforbrug, højere. 29 procent af de adspurgte danske børn siger, at forældrene tjekker dem. Bl.a. ved at se på browserhistorikken og andre logs. Når man spørger forældrene, er tallet her 53 procent og viser, at en del af børnene slet ikke er klar over forældrenes overvågning. Undersøgelsen viser også, at Danmark er det land med de yngste netbrugere. Her starter børn som syv-årige. For europæiske børn er gennmesnitsalderen 9 år.
Den danske hjemmeside kidsandmedia.dk giver gode råd til at hjælpe børnene med deres internetforbrug. Som tommelfingerregel foreslår daglig leder Lisbeth Krabbe, at pcer, tv-skærme og spillekonsoller står i et fælles rum, indtil børnene er teenagere.
Se flere gode råde og hele den omfattende europæiske undersøgelse på www.kidsandmedia.dk