Fordyb dig i din ægtefælles følelser

Lektion 38Elskendes hjerter skriger på intimitet.Det er, som John Powel siger i The Secret of Staying in Love (Hemmeligheden ved at forblive forelsket) fra 1974: ”Det er sandt, at mine værdier, min tro og mine mål er vigtigere end mine følelser. Men det er først, når jeg fortæller dig, hvad jeg føler om mine værdier, min tro og mine mål, at du er i stand til at se, at jeg er enestående. Det er sandt, at min kærlighed er vigtigere end mine følelser. Men det er først, når jeg giver udtryk for de mange følelser, som kærligheden vækker i mig, at du bliver i stand til at se min kærlighed som enestående og speciel.”
Mennesket er diamanten, men følelserne er indfatningen, som fremhæver og illustrerer alle facetterne i denne skønhed. Uden indfatningen kan man ikke se og beundre diamanten. Uden følelser kan man ikke kende personen.
John Powel fortsætter: ”I ægteskabet ønsker vi at undersøge hjerteslagene, men vi og vor elskede optræder alt for ofte, som om vi ikke ved, hvordan vi skal bruge kærlighedens stetoskop – ørerne!”

Sympati kræver, at vi stopper op og lytter længe nok til at få del i den andens følelser og ideer. Bibelen siger: ”Glæd jer med de glade, og græd med de grædende!” (Rom. 12,15). Med andre ord skal vi vise de samme følelser. Tage den tid, der kræves, for at det, den anden føler, gør indtryk på dit hjerte og trænger ind i dit følelsesliv.
En dag sad min mand Myron ved køkkenbordet og spiste frokost. Jeg gik frem og tilbage på gulvet med en pølsemad i hånden. Myron havde fundet et afsnit om kærlighed i en bog, og han ønskede, at jeg skulle høre det og eventuelt bruge det i manuskriptet. Jeg satte mig ned ved siden af ham, lagde pølsemaden fra mig, tog ham i hånden og fokuserede hele min opmærksomhed på ham. Efter det korte øjeblik, det tog, skiltes vi med et kys, og jeg gik tilbage til PC-en som et nyt menneske. Hjertet bankede. Jeg følte mig ør af indtrykkene. Jeg følte det, som om jeg havde klatret til tops på Mount Everest og betragtede livet fra den højeste tinde.
Begejstret tog jeg fat på min ”forfatterven” John Powell. Det var hans bøger, som først overbeviste mig om følelsernes betydning. Selv om jeg havde læst The Secret of Staying in Love flere gange i årenes løb, var det den 5. december 1994, at jeg oplevede et særligt højdepunkt ved endnu engang at læse side 80 i Powells bog: ”Uden disse øjeblikke af gennembrud i en ny og gensidig gennemsigtighed stagnerer kærligheden, stagnerer og bliver kedelig… I menneskebedets have dør det, som ikke vokser.”

Det er så let at overse livets højdepunkter. Vi stopper sjældent op for at høre hjerteslagene i et forslag.
Hustruen foreslår ivrigt: ”Det ser ud til at blive en fantastisk weekend. Kan vi ikke tage en skovtur i parken i morgen og måske cykle en tur?”
”Det kan du da ikke mene”, udbryder manden. ”Du ved da, hvor meget jeg har at lave i huset. Det kan der ikke blive tale om”.
Eller manden foreslår: ”Skal vi gå til fodboldskamp i aften.Jeg trænger til at have det lidt sjovt.”
Ægtefællen svarer: ”Det er ikke min form for morskab. Vi går en tur i byen i stedet for.”
Disse ægtefæller var måske sure og gnavne resten af dagen. Hvorfor? Fordi det føles, som om vi bliver afvist, når vore ideer bliver afvist. Og det, at blive brat afvist, virker endnu mere sårende. Så er det meget bedre at tage den lidt med ro og vise ægte sympati.
Sympati drejer sig om at stoppe op og betragte ægtefællens forslag som vigtigt nok til at drøfte og ikke afvise det. ”Det er en god idé, min ven. Lad os snakke om det”, eller: ”Det virker, som om det betyder meget for dig at komme til den fodboldkamp.”

Prøv at bruge teknikken med de tre spørsmål, som er nævnt i lektion 15 (Udfordringen uge 27, red.) for at finde ud af, hvorfor dette forslag betyder så meget for ægtefællen.
En forstående ægtefælle er lige så optaget af følelserne bag forslaget som af selve forslaget. En kæreste ville have forstået, hvorfor hun gerne ville på skovtur eller på cykletur.
Nemlig fordi hun ville have hans udelte opmærksomhed, finde udløsning for spænding, få god motion og måske en romantisk stund på et tæppe under træerne.
Manden, som trængte til lidt underholdning, følte sig måske nedtrykt, stresset på grund af overarbejde eller havde behov for at kunne sidde ved siden af ægtefællen igen ved en fodboldkamp.

Denne bøn af Frans af Assisi er født ud af uselviskhed: ”Herre! Giv at jeg må søge mere efter at forstå end at blive forstået”.
Paul Tournier føler så stærkt om behovet for at forstå hinanden, at han siger, at ægtefællerne skal være optaget af det – helt fordybet i det – så engageret i det, at de forstår, hvad den anden kan lide, ikke kan lide, frygter, bekymrer sig om, drømmer om, tror på, og hvorfor hun eller han har det sådan. ( Se H. Norman Wright: Communication: Key to Your Marriage, G/L Publications, Californien, 1974, red.)

Hvordan finder vi frem til følelserne under forslaget? Det sker, når du går mere op i at forstå denne fantastiske ægtefælle, som Gud har givet dig, end du går op i, om han eller hun forstår. Brug alle dine evner, og gør, hvad du kan for at forstå. Brug sætninger som: ”Det er ikke så mærkeligt, at du blev såret”, ”Jeg forstår godt, hvis det gjorde ondt.” ”Du har sandelig ikke haft det let”, eller: ”Jeg er ked af at høre, hvor bedrøvet du er”. Du kan også sige: ”Det lyder, som om du er vred.” ”Du må være meget bekymret”, ”Forstår jeg dig ret, når jeg føler, at du er ængstelig?”, ”Mener du virkelig, at din egen familie har vendt dig ryggen?”

Beskriv efter tur den største smerte, I har følt, og derefter den største glæde. Når du er den lyttende ægtefælle, så stop op og lyt med sympati.

Hvis ægtefællen har planer, glæder eller hjertesorg, som han/hun gerne vil snakke om, så stop op og lyt, og gør, hvad du kan for at forstå.
Af Bobbie Yagel