Første debat i Folketinget om abort i mange år
Kristendemokraten Per Ørum foreslog en abort-handlingsplan, som skal nedbringe antallet af provokerede aborter. Alle andre partier var imod, men Ørum øjner dog muligheder for, at udvalgssamtaler kan fremme forståelsen.Efter at KD i februar 2005 røg ud af Folketinget, har der været stille om de ca. 15.000 danske børn, som hvert år forhindres i at fødes – på grund af den fri abort.
Som et første skridt foreslog KDs nyeste medlem i Folketinget, Per Ørum Jørgensen, i den forløbne uge, at der bliver indført en obligatorisk rådgivning for alle, der ønsker en abort.
Kvinden eller parret skal vide, hvad de gør, ligesom de skal orienteres om hjælp og muligheder for at gennemføre graviditeten og føde barnet.
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder ville dog ikke være med til at indføre obligatorisk rådgivning.
– En kvinde, der har anmodet om abort, har ifølge sundhedsloven krav på at blive vejledt, inden aborten foretages og også bagefter. Det er regionerne, der har denne forpligtelse ifølge sundhedsloven, dvs. typisk de behandlende læger, forklarede ministeren.
– Lægen er forpligtet til at give kvinden vejledning om indgrebet, dets følger samt risiko.
Sundhedsstyrelsens vejledning fastsætter også, at lægen under samtalen generelt bør tilstræbe, at den abortsøgende kvinde ikke beslutter sig uden nærmere overvejelser.
Lægen bør gøre kvinden bekendt med, at lovgivningen rummer muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og også støtte efter barnets fødsel. Endvidere kan kvinden gøres bekendt med muligheden for at bortadoptere barnet.
Lægen bør også opfordre kvinden til at søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale eller økonomiske vanskeligheder er årsag til ønsket om svangerskabsafbrydelse.
– I de situationer, hvor anmodningen om abort er fremsat på baggrund af en medicinsk indikation, f.eks. i forbindelse med konstatering af Downs syndrom, det, man tidligere kaldte åndssvaghed, skal kvinden efter sundhedsloven tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning fra relevante handicaporganisationer, forklarede Bertel Haarder.
– Der er altså i dag allerede fastsat regler, som sikrer, at abortsøgende kvinder kan få vejledning og støtte, forklarede ministeren tilfreds og afviste KDs forslag om at gøre rådgivingen obligatorisk:
– Jeg forstår godt begrundelsen; jeg er sikker på, at vi alle kan gå ind for intentionen med forslaget, nemlig at nedbringe antallet af aborter i Danmark, som stadig er alt for højt, indrømmede Haarder.
– Udviklingen i abortkvotienten har overordnet set været faldende siden 1975.
I de senere år har der dog desværre været en stigning blandt unge, men den generelle udvikling er stadig stabil.
Ministeren nævnte, at der fra satspuljeaftalerne for årene 1999-2013 er der bevilget 73,2 mio. kr. til forebyggelse af uønsket graviditet og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper.
– Jeg tror ikke, at det rigtige er at forpligte kvinderne til at tale om meget private og individuelle forhold med personer, der måske er helt fremmede, såfremt kvinderne ikke ønsker det, mente Haarder:
– Men jeg synes, det er helt rigtigt, at lægerne skal vejlede om indgrebets beskaffenhed, dets følger og risiko, samtidig med at vi tilbyder abortstøttesamtaler både før beslutningen og efter en eventuel abort.
Konklusionen er, at selv om regeringen udmærket forstår begrundelsen, og selv om regeringen også beklager, at der ikke er en nedgang i antallet af aborter, især ikke hos de unge, kan regeringen alligevel ikke støtte beslutningsforslaget, konkluderede sundhedsminister Bertel Haarder.
Per Ørum Jørgensen (KD) kvitterede for, at ministeren også anså antallet af aborter er for højt i Danmark, og at udviklingen faktisk bevæger sig i en forkert retning.
– Når vi fra Kristendemokraternes side ønsker at bringe fokus på det her spørgsmål igen, hænger det selvfølgelig også sammen med de tal, vi ser. Vi kan jo godt lidt børn, og derfor så vi også helst, at det her tal blev bragt ned.
– Giver det ikke anledning til bekymring for ministeren, når man ser, at der specielt blandt de helt unge er meget få, der anvender den vejledning, der er til rådighed i dag? spurgte Per Ørum.
– Og hvad vil ministeren så gøre for at få flere til at tage imod den vejledning, så de kan få et bedre grundlag til at træffe så svært et valg?
Bertel Haarder svarede:
– Jeg er selvfølgelig helt klar til over for udvalget at beskrive, hvad der er af initiativer i forhold til helt unge. Jeg vil tro, at de helt unge i mange tilfælde er nogle af dem, der er allermest fast besluttede på, at de vil have abort, og i mange tilfælde også med støtte fra deres omgivelser. Jeg ved det ikke, men jeg er klar til at undersøge det spørgsmål, for jeg er enig med spørgeren om, at det især er aborterne blandt de helt unge, som bør bekymre, svarede Haarder imødekommende.
Per Ørum (KD) fortalte at obligatorisk abortrådgivning har vist gode resultater i Tyskland
– Når vi fra KDs side netop har rettet blikket på rådgivning og på at gøre den rådgivning obligatorisk, er det jo, fordi man i et land som Tyskland har praktiseret obligatorisk rådgivning igennem mange år. Jeg mener, det var på et tidspunkt sidst i 1970erne, man påbegyndte den praksis. Vi kan jo se, når vi sammenligner, at tallet i Tyskland er 14 pct., hvor det i Danmark er 21 pct.
Det er jo egentlig, når man har to lande, der på mange måder minder så meget om hinanden, et meget stort spring.
Derfor synes vi fra KD, at det måske bringer fornuft at kigge på nogle løsninger, der tilsyneladende virker. Det gør de i hvert fald i Tyskland.
Haarder svarede:
– Mit gæt er, at obligatoriske abortsamtaler ikke vil flytte ret meget. Man skal tænke på, at Tyskland jo er et andet land, hvor en stor del af befolkningen er katolikker, hvor man måske har andre traditioner, og at der kan være en hel masse kulturelle faktorer, der spiller ind.
Men det er da en diskussion værd, og jeg vil da ikke afvise, at obligatoriske abortsamtaler kan have en effekt.
Birgitte Josefsen (Venstre) udtrykte herefter forståelse for problemet, men ville heller ikke være med til obligatorisk rådgivning.
– Jeg synes, at der, frem for at vi bruger flere ressourcer på det her område, er mere behov for at bruge en større del af vores ressourcer på at tilbyde vejledning, undervisning og oplysning til både mænd og kvinder, specielt til de unge, for at de kan undgå at blive uønskede gravide og undgå at få sexoverførte sygdomme, foreslog Birgitte Josefsen, der indrømmede, at jeg tror ikke, at der er nogen, der kommer igennem et abortforløb uden mentale kvaler.
Per Ørum (KD) spurgte om Venstre så ville se positivt på en aborthandlingsplan, da de to tidligere (som KD har stået fadder til) udløb i 2007.
Birgitte Josefsen svarede, at Venstre var villig, men:
– Vi kan bare ikke være med til, at vi skal påtvinge nogen en samtale, som ikke ønsker en samtale, sagde hun.
Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokraterne, lagde vægt på kvindens ret til egen krop. Og hun kritiserede dem, uden for Danmarks grænser, som ønsker at begrænse den her rettighed, og indimellem hører vi også om enkelte internt i Danmark, men de er heldigvis få, og jeg håber, at det bliver ved det.
Hun var dog enig med KD i, at der var alt for mange uønskede graviditeter i Danmark.
– Men vi mener ikke, at vejen frem er påbud og obligatoriske samtaler om abort, men mere en god adgang til prævention og seksualvejledning, også på ungdomsuddannelserne, hvor vi jo typisk ser, at al undervisning og seksualvejledning næsten stopper, når man går ud af folkeskolen, til trods for at det jo er på ungdomsuddannelserne, at ens seksualliv for alvor tager fart.
Hun kritiserede KD for at have stemt for regeringens forslag om brugerbetaling af sterilisation og ikke at have forhindret regeringen i at fjerne midler til Mødrehjælpen.
Per Ørum (KD) spurgte S-ordføreren, om hun ikke mente forslaget ville betyde færre aborter. Det mente hun ikke, man kunne svare på, og hun var tilfreds med den nuværende mulighed for rådgivning.
Per Ørum bemærkede, at når der åbenbart var en bred anerkendelse i Folketinget af, at der er for mange aborter, om man så ikke ville være med til at se på problemet.
Sophie Hæstorp Andersen (S) svarede, at partiet ikke ville stemme for forslaget, men godt ville bruge anledningen til at drøfte seksualoplysningen for unge for at nedsætte antallet af uønskede graviditeter.
Liselotte Blixt fra Dansk Folkeparti afviste også forslaget og erklærede sig som tilhænger af fri abort.
– Vi mener tværtimod, at det er en værdi- og holdningsdebat, vi har brug for. Der er i dag kvinder, som vælger en abort, fordi fødslen er på det forkerte tidspunkt, fordi det er det forkerte køn, eller fordi man pludselig synes, at man skal lave noget mere interessant i sit liv end at have det barn, man måske fra starten havde planlagt, sagde Liselotte Blixt.
Karl H. Bornhøft (SF) erklærede, at vi i SF er jublende lykkelige for, at vi har et samfund, hvor kvinderne selv bestemmer over deres krop. Antallet af aborter mente han ikke nødvendigvis var for højt.
Per Ørum spurgte SF, om det ikke var bekymrende, at det kun er 8 pct. af kvinderne under 25 år, der tager imod en støttesamtale.
Men SFs ordfører mente ikke at kunne afgøre, om det er et bekymrende tal.
Vivi Kier (Konservative) ønskede også at hindre uønskede graviditeter, men kunne ikke støtte forslaget.
– For mig er det rigtig, rigtig vigtigt, at den gravide aldrig nogen sinde må blive presset til enten den ene eller den anden beslutning, sagde hun.
Manu Sareen, Det Radikale Venstre, kaldte det et rigtig sympatisk forslag, hvis baggrund er at hjælpe kvinder, der overvejer abort, bedst muligt.
Han fastslog dog, at Radikale går ind for fri abort, men var villig til at tale om alkohol-kulturen, fordi rigtig mange erfaringer viser, at fest og druk og uønskede graviditeter hænger uvilkårligt sammen.
Per Clausen, Enhedslisten, var lidt forbløffet:
– Hvis det er rigtigt, som det står her i beslutningsforslaget, at det kun er 8 pct. af kvinderne under 25 år, der modtager den her støttesamtale, kunne det måske være værd at se på det, sagde han. Han fandt det også værd at overveje, om unge kvinder i realiteten træffer et frit valg, eller om der er nogle sociale omstændigheder, der gør, at de ikke får mulighed for at træffe det valg, de måske gerne ville.
Per Ørum (KD) konkluderede, at når kun 8 pct. af unge under 25 år tager imod en rådgivningssamtale før abort, så kan det skyldes, at kvinderne selv skal tage initiativ. Han mente, at regionerne svigter deres ansvar.
– Erfaringerne fra andre lande viser faktisk, at obligatorisk rådgivning vil nedbringe aborttallet. I Tyskland er abortprocenten på blot 14. I Danmark er det hele 21 pct. af alle graviditeter, der ender i en abort.
Hvis den procentdel i Danmark kom ned på 14, ville vi faktisk få omkring 5.500 medborgere mere om året, bemærkede Per Ørum.
Til Udfordringen sagde han bagefter, at hvis KDs forslag straks kom til afstemning ville det blive nedstemt af alle partier. Men han håbede, at udvalgsbehandlingen kunne give noget eftertænksomhed og nogle resultater.
