Maleri hjælper hiv-børn i Indien

Kunstner Karsten Auerbach solgte sit billede fra Udfordringens julenummer og gav pengene til et børnehjem i Indien.- Det er hele rejsen værd selv at aflevere pengene på den rigtige adresse og se, hvad de går til! fortæller Dorte og Karsten Auerbach, som netop er vendt hjem fra tre uger i Indien.

Karstens Auerbachs maleri fra Udfordringens julenummer blev solgt på auktion. Pengene gik til et børnehjem i Indien.

Udfordringens læsere blev i december opfordret til at byde på Karsten Auerbachs maleri på forsiden af julenummeret. Og den 23. december fik folk travlt med at ringe og sms’e bud ind på hans mobil. Auktionen sluttede på 4.500 kr.. Karsten og Dorte besøgte i januar børnehjemmet for selv at overrække beløbet. Børnehjemmet ligger midt inde i en labyrint af muromkransede veje i en forstad til millionbyen Chennai i Sydindien og huser 13 børn i alderen 6-14 år.
Alle er hiv-positive, men får medicin, så de kan lege og gå i skole som andre børn. 11 af børnene har mistet begge forældre pga. aids. I Indien er folks viden om hiv/aids stadig så lille, at sygdommen fører til udstødelse fra familien. Ingen vil have en hiv-positiv nevø eller barnebarn boende.
Beløbet på 4.500 kr. er nok til at betale skolepenge, skoleuniformer og skolebøger for hele næste skoleår for alle 13 børn – og til at købe cykler til dem, der manglede.

– Men det var ikke i første omgang julebilledet, der fik os til at rejse til Indien, fortæller Karsten og fortsætter:
– Som så mange andre støtter vi nogle missionærer og holder så tæt kontakt med dem, som skype, facebook, mail og sms nu engang tillader. Men vi har tit talt om, hvordan vi kan involvere os mere direkte i mission uden ligefrem at skulle forlade job, hus og familie for good. På UMOs (Ungdom Med Opgaves, red.) familielejr sidste år fortalte underviserne Jeanice og Peter Waters om deres kald til at tage ud til ensomme missionærer på fjerne poster for at ganske enkelt at lytte og opmuntre. Det ville vi også prøve. Og sidst i december sad vi så i en flyver med retning mod tre UMO-baser i Sydindien.

Dorte Auerbach med en af pigerne fra børnehjemmet.

Foruden børnehjemmet med de 13 hiv-børn besøgte de ægteparret Sankar og Esther i Ooty i Nilgiris bjergene. Sankar og Esther har tidligere boet 2½ år i Danmark, hvor de bl.a. hjalp de tamilske flygtninge fra Sri Lanka. I de sidste 12 år har de skabt en mini-andelsbevægelse i slumkvartererne, som hjælper de voksne til selv at skabe indtægt – og børnene til at komme i skole. Sankar er desuden national leder for UMO i Sydindien.
– Vi mødte Sankar og Ester, da de boede i Danmark. Men efter at de er rejst hjem til Indien igen, er vores venskab vokset på trods af afstanden, siger Karsten.

Sidste stop på turen var Andaman Islands, hvor ægteparret Rajan og Jolly oprettede en YWAM base umiddelbart efter Tsunami-katastrofen. De stod for genopbygningen og formidlede hjælpen, som strømmede ind fra alverdens kirker. Det er nu 6 år siden.
– Det er dyrt for en almindelig inder at rejse derud – og med tiden har de følt sig lidt isolerede herude, fortæller Karsten og fortsætter: – Som leder kan man have brug for at snakke om sine udfordringer og visioner med nogen udefra. De var oprigtigt glade for besøget og kunne åbenbart bruge vores lyttende ører, forbøn og venskab, selv om vi ikke havde nogen hardcore-missionær-erfaring at byde på.
Selv om Karsten og Dorte ikke har missionær-erfaring, havde de noget, som kunne bruges: Karsten lavede børnebilledskoler i en stammelandsby og to fattigkvarterer. Og når talen faldt på ledelse, organisation og forretning, havde Dorte mange års konsulent-erfaring at øse af.
– Men når inderne bad os to fremmede om at lægge hænder på de syge og bede, følte vi os begge meget små. De kunne jo ikke vide, at vi bare var nogle ganske almindelige mennesker, der måtte nøjes med at gøre det i tro på, at Gud selv ville klare resten, slutter Karsten. med et smil.