Helbredt for kræft i spiserøret
Rick Larson var ikke troende, men blev helbredt for kræft i spiserøret, da en lille dreng fra Bethel-kirken bad for ham.
– Jeg plejede at have kræft i spiserøret, fortæller Rick Larson til ibethel.tv, som er Bethel-kirkens tv.
Han blev diagnosticeret i 2008 og var dengang ikke troende. Da hans søn fik det at vide, inviterede han ham med til forbøn i kirken.
– Hvilket sted, husker Rick Larson rørt.
– Jeg havde aldrig set et sted med så meget kærlighed.
Alligevel blev han noget forarget, da det var en lille dreng, der skulle bede for ham.
– Jeg tænkte, det må være en spøg. Jeg kører fem en halv time, jeg er diagnosticeret med kræft, og så får jeg en lille dreng, der skal bede for mig, husker han.
– Det næste, jeg mærkede, var, at Guds nærvær kom over mig. Kort efter lå han på gulvet uden rigtigt at tro på noget af det. Men hans frygt var forsvundet.
– Hvis nogen er blevet diagnosticeret med noget som kræft, så kender de den frygt, og den var væk, fortæller Rick Larson, som også mærkede en varme i brystkassen. Hans søn lagde mærke til, at han havde fået farve tilbage i ansigtet, og han følte sig pludselig også sulten…
– Jeg vidste, jeg var helbredt, at Gud havde gjort noget for mig. Jeg forstod ikke, hvorfor han havde gjort det, eller hvordan han havde gjort det, men jeg vidste, at han havde gjort det, siger Rick Larson.
Da han senere var hos lægen, mente de, at der var noget galt med røntgenbillederne, for de viste på uforklarlig vis en lyskegle i midten af hans spiserør! Samtidig var den ene tumor forsvundet, og den anden var blevet mindre.
Han fortalte dem, hvordan han var blevet helbredt, indtil hans kræftspecialist til sidst gav ham ret: ja… den eneste forklaring der kan være, er en vidunderlig Gud, sagde hun grædende.
– Og de lod mig gå, griner Rick Larson lettere rørt.
– Det var den bedste følelse, jeg nogensinde har haft.
– Der er ikke kræft noget sted i min krop. Der er ikke nogen anden forklaring, end at Gud helbredte mig, og den eneste grund til at han helbredte mig er, at han elsker mig. Det er dét, jeg ved i dag. Jeg ved, at Gud elsker mig.