– Jeg ville bare være gangster
Rapperen Raf levede sine teenageår i kriminalitet, indtil Jesus mødte ham i et syn. Siden har han levet med Jesus og aldrig fortrudt.Raf var startet på et liv i kriminalitet, da han som 16-årig så Jesus. I dag handler hans liv – og sange – om Ham.
– Hiphop handler om ludere, sex og stoffer. Og om bandeord. Det handler om at provokere, forklarer Raf.
Det behøver man ikke være rapper for at vide, men det er Raf. Eller The Great Dane, som han kalder sig, når han udøver sin kunst.
Dem, der har hørt The Great Dane rappe, véd dog, at hans budskab er anderledes: Provokationen er der stadig – på en god måde – men Rafs rap handler i stedet om troen på Jesus. Ligesom alt andet i hans liv.
Sådan har livet været i 11 år nu, siden Raf som 16-årig mødte Jesus i et syn.
Raf, The Great Dane eller Rafyd Sebastian Andersson, som han i virkeligheden hedder er halvt polsk. I de første syv år af sit liv boede han også selv i Polen, indtil han flyttede til Danmark sammen med sin mor. Resten af Rafs opvækst foregik i Nykøbing Falster. Med sig havde han også en erfaring med kirke.
– Jeg er vokset op i en katolsk kirke, og jeg har altid troet på Gud. Men min mor tvang mig i kirke, og jeg syntes, det var dødkedeligt, fortæller Raf, der ofte brugte messen som anledning til at få sig en lille en på øjet.
Der var andre ting, som Raf fandt mere interessante. Efterhånden som han blev teenager, fik han smag for det vilde liv.
– Jeg sagde, jeg var kristen, når folk spurgte. Men jeg forstod ikke rigtig, hvad det betød. I stedet levede jeg ligesom alle andre unge: Jeg drak mig stiv i weekenderne og gik i byen for at score.
Samtidig var Raf frustreret over fremtiden. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre med sit liv. Én ting var sikker: udsigten til et otte-til-fire-job tiltalte ham ikke det mindste.
– Jeg ville bare være gangster, fortæller Raf, mest i mangel af bedre alternativer.
Den karriereudsigt var heller ikke helt urealistisk. Raf var begyndt at stjæle.
Det startede bare med småting cykler, ting fra tanken eller fra butikker. Men en dag ringede en af Rafs venner med en plan: Han ville røve en Q8 og havde brug for en medhjælper. Efter lidt snak sagde Raf ja til jobbet.
Planen om røveriet blev dog aldrig ført ud i livet.
Mens Raf gik og ventede på dagen, hvor tankstationen skulle røves, tog nogle af hans venner på bibelcamping i Ålbæk. Blandt dem var Rafs ven, som var i færd med at planlægge røveriet. Da han og de andre kom hjem, var intet som det plejede. Og planerne var droppet.
– De sagde, de havde mødt Jesus, og det skulle jeg også. Jeg tænkte, de er blevet hjernevasket, fortæller Raf.
Men snart fik han selv syn for sagen: I 1999 kom en gæstetaler på besøg i den katolske kirke i Nykøbing Falster. På det tidspunkt var Raf 16 år. Mødet, som snart blev til en hel møderække, introducerede Raf til kristendommen på en måde, han aldrig før havde kendt.
– Der var guitarspil. Det var meget moderne. Og taleren talte med entusiasme, husker han.
Det var dog hverken musikken eller manden, som Raf husker klarest fra det møde.
– Under talen fik jeg pludselig et syn. Jeg så Jesus foran mig. Og han rakte hånden ud til mig og sagde følg mig. Men jeg vidste i mit hjerte, at hvis jeg skulle følge Jesus, så måtte jeg gøre op med mit gamle liv: holde op med at bande og levere mine stjålne varer tilbage. Og det ville jeg ikke, fortæller Raf.
Alligevel var møderne for spændende til, at han ville stoppe med at komme.
Så en dag stod Jesus der igen med en udstrakt hånd. Denne gang kunne Raf ikke modstå.
– Det var som om, at et slør blev taget væk. Jeg kunne pludselig se, at jeg havde brug for tilgivelse. Så jeg rakte hånden frem og sagde Ja. Jesus, jeg har brug for dig. Jeg vil følge dig, uanset hvad det vil koste.
– Jeg græd som en lille baby i en halv time, lykkelig over at jeg havde fået tilgivelse.
Oplevelsen blev starten på et helt nyt liv for Raf. Et eventyrligt liv, set i det store perspektiv. Men de første par år var hårde, forsikrer han.
– Gud bad mig aflægge rigtig mange ting. Så snart jeg havde aflagt en ting, bad han mig aflægge det næste. Jeg smed mine stjålne varer ud og holdt op med at spille computer døgnet rundt. Jeg holdt op med at bande det tog to år.
Samtidig mistede Raf også gradvist lysten til at tage i byen:
– Jeg prøvede at gå med vennerne i byen. I mit gamle liv ville jeg have danset og scoret, men jeg havde slet ikke lyst til det. Der gik halvnøgne piger rundt om mig, og jeg tænkte bare hvad laver jeg her? Jeg havde mest lyst til at tage hjem. Så jeg holdt op med at tage i byen.
– Der var tider, hvor jeg havde det rigtigt svært. Hvor jeg gik ud og købte mig en flaske vodka og drak mig fuld. Hvor jeg sagde til mig selv og andre, at jeg ikke var kristen mere. Men efter nogle dage var jeg oppe igen og bad om tilgivelse, fortæller Raf.
Det var dengang.
– De første par år var svære, men det var for min egen skyld. Hvis man ikke går igennem den selvransagelse og får renset skidtet ud, så kan Gud ikke fylde sin godhed ind. Men Gud åbnede en hel ny verden for mig, der er 100 gange bedre end det, verden kan give.
Derfor er Raf lykkelig over at have mødt Jesus allerede som 16-årig:
– At følge Jesus og gøre, som han siger dét er meningen med livet. Jeg synes, det er synd for dem, der venter med at tage imod ham, indtil de er blevet 40-50 år. Så har de kun 30-40 år tilbage at leve med ham. Når man først er kommet tæt på Jesus, så ønsker man ikke andet.
I dag har Raf troen med i alt, han gør – også når han rapper.
– Jeg tænkte, hvordan kan jeg nå de unge? og endte med at hoppe i hiphop-tøjet Jeg synes, det er fedt. Rappen er den måde, jeg kan give mit vidnesbyrd.