Bibelen samler på tværs af konflikter

Et unikt samarbejde mellem israelsk, arabisk og palæstinensisk bibelselskab bidrager til sammenhængskraften i Det Hellige Land.
– Vi nedbryder mure og opbygger hjerter.
Det siger tre ledere for hver sit bibelselskab i Israel og De Palæstinensiske Selvstyreområder. The Bible Land Team, som de kalder sig, har netop været på kort visit i Danmark, arrangeret af Det Danske Bibelselskab og Israelsmissionen.

The Bible Land Team, som de kalder sig, har netop været på kort visit i Danmark for at fortælle om deres unikke samarbejde.

Vi fik lejlighed til et interview.
– I hører ofte dårlige nyheder fra os. Vi vil nu dele de gode nyheder. Vi prøver at overvinde vores etniske og nationale forskellighed og understrege vores fælles udgangspunkt. Vores identitet i Kristus er stærkere end vores andre identiteter, siger Victor Kalisher, generalsekretær i Det Israelske Bibelselskab.
Og hans to kolleger nikker samstemmende:
– Vi bygger også bro mellem kirkesamfundene. Sidste år samlede vi 250 kvinder til en særlig julehøjtid. Vi inviterede katolikker, ortodokse, protestanter og også messianske jøder, siger Dina Katanacho, der er generalsekretær for Det Arabisksprogede Bibelselskab i Israel. – Et arabisk ordsprog lyder: ’Mor er som en skole’. Og det er hun. Hun underviser næste generation. Det vil vi hjælpe hende med, tilføjer hun.

– Vores kald er at være fredsmæglere. Vi vil skabe fred mellem Gud og mennesker og også mennesker imellem. Sådan er korset, og det vil vi leve ud, siger Nashat Filmon, der er generalsekretærer for Det Palæstinensiske Bibelselskab. Han fortsætter fra sin hverdag:
– Jeg krydser de israelske tjekpoints hver dag, fordi jeg arbejder på Vestbredden. Så skal jeg vise mine identitetspapirer. Er du jøde? spurgte soldaten en dag. Mit svar ville normalt være nej. Men her sagde jeg: Jeg er en jøde plus. Jeg tror på Jesus Kristus, den jøde som kom for 2000 år siden for at frelse dig som er jøde. Jeg tror på ham; han er også min frelse. Så var soldaten helt forvirret. Jeg brugte 40 minutter på at fortælle om Kristus.
– Det er at krydse grænser og nedbryde mure. Vores dagsorden er ikke politisk. Vi proklamerer Guds rige, fastslår Nashat Filmon.
Og så får de hver for sig lov til at fortælle, hvordan bibelspredning og forsoning går hånd i hånd i et område, hvor de politiske spændinger har stærke religiøse undertoner. Netop derfor er det så befriende at forkynde om Kristus, Messias, der kom for at frelse alle mennesker, får vi at vide. Og de tre bibellederes historier demonstrerer, hvordan den enkle tro på Jesus som Messias bidrager til forsoning og sammenhængskraft i et samfund præget af konflikt.

Jøden Victor fortæller:
– Israel er en mosaik af mennesker. Jøder kommer fra hele verden, nogle kommer fra Vesten, andre fra den arabiske verden. Der er mange religiøse og nationale spændinger – også mellem jøderne, der både er postmoderne og ortodokse. Konflikten mellem israelere og palæstinensere kan nemt blusse op. Mange er frustrerede. De ser ingen håb for fremtiden. Men alt dette er en mulighed for os som kristne. For folk leder efter et svar, siger han og fortæller fra en bibeluddeling:
– Vi har lavet en brochure med Salmernes bog. Og markeret de vers med rødt, som taler om Messias. Det er overraskende, hvor mange det er. Da vi uddelte brochuren til en ortodoks jøde på gaden, kom han tilbage og råbte: Det handler jo om Jesus!’ ’Ja’, svarede jeg, ’men det står i Salmernes bog’. Og så gennemgik vi profetierne sammen. Så sagde jøden: ”Det tog generationer at komme væk fra den forståelse. Vil det tage generationer at forstå det igen?” ’Nej’, svarede jeg. ’Du har jo forstået det på 10 minutter!’

Bibelen skaber et fælles udgangspunkt og bygger dermed bro mellem traditionelle fjender, fortæller Victor:
– Vi er i gang med at udgive en bibel med hebraisk og arabisk på hvert side i opslaget. Det er stærkt, hvis en araber kan komme til en jøde og føre dialog med udgangspunkt i Bibelen, eller hvis en messiansk jøde går til en muslimsk araber!
Samarbejdet mellem de tre bibelselskaber i Bible Land Team er kun et par år gammelt. Derfor er det imponerende, at de allerede har flere fællesudgivelser på bedding.
– Vi er ved at udgive en andagtsbog, skrevet af messianske jøder og arabiske kristne. Men vi afslører ikke forfatternes navne. Når en jøde læser et stykke og bliver velsignet, er det måske skrevet af en palæstinenser og vice versa. Når vi lærer at se Kristus i hinanden, kan andre også se ham i os, konkluderer Victor Kalisher.
Ligesom de messianske jøder spiller de palæstinensiske kristne en nøglerolle i regionen, mener generalsekretæren for Det Palæstinensiske Bibelselskab, Nashat Filmon. Derfor er det rigtig ærgerligt, at palæstinensiske kristne flygter fra området.

– De palæstinensiske kristne er meget vigtige for hele problemstillingen. For de er lige i midten. De er en minoritet, men den er unik, for de tror på både Det Gamle og Det Nye Testamente. Samtidig har de den palæstinensiske kultur. Så de kan række den ene hånd ud mod jøderne og den anden mod palæstinenserne. De kan bygge bro og bringe fred i området.
– Men de er meget sårbare. Og bliver nemt presset ud af begge sider. Palæstinensiske kristne har en identitetskrise. For ingen af grupperne vil inkludere dig. Muslimer siger, kristne blot er ’bogens folk’. Israelerne siger bare, de er arabere.
– For tre år siden blev en af vores kollegaer i Det Palæstinensiske Bibelselskab myrdet. Han blev kidnappet, tortureret i seks timer, og senere blev hans døde legeme smidt på gaden.
– Det er den pris, vi sommetider betaler. Det er en ære, vi ikke fortjener. Men Gud ærer os med, at der er en martyr i vores team. Det er en omkostning. Det er ikke et job, ikke en hobby, men et kald. Og prisen er høj.

Men hverdagen byder også på mange solstrålehistorier, fortæller Nashat Filmon:
– Jeg var på et marked for at handle mad. En jøde bøjede sig ned og legede med min lille søn. Han sagde til mig: ’Jeg søger kun én ting: tilgivelse. Jeg har kræft. Jeg har gennemgået kemobehandling. Ved siden af mig lå en pige på ni år. Jeg lovede hende, at jeg ville tage hende med på en tur og købe en lille gave til hende. Jeg overlevede, men det gjorde hun ikke. Jeg vil bare søge tilgivelse, fordi jeg ikke kunne opfylde løftet’.
– Jeg kunne ikke lade være med at fortælle om Ham, som giver tilgivelse. ’Den som tilgav mig alle mine synder kan tilgive dig nu og give dig evigt liv’, sagde jeg. ’Jeg har ikke meget tid tilbage. Men bed med mig lige nu’, svarede han. Og midt i markedet stod jeg, en palæstinenser, og bad sammen med en jødisk israeler, og han modtog Jesus lige der.
– Jeg tror, vi skal mødes en gang. I himlen er ingen jøde, ingen hedning, ingen dansker. Vi er alle ét i Kristus.

Dina Katanacho leder Det Arabisksprogede Bibelselskab i Nazareth, og for hende går forsoning og frigørelse på en anden led.
Hun arbejder blandt de 20 pct. af Israels befolkning, som er arabisktalende.
– Jeg er arabisk israeler, fortæller hun. – Kulturelt er vi palæstinenserne, men vi har et israelsk pas. Vi taler både hebraisk og arabisk flydende. Det er et privilegium at bringe Ordet til det folk, som har været vidne til det messianske mirakel, siger hun og fremhæver, at også den arabiske befolkning går tilbage til det første århundrede.
– Da jeg var yngre, gav Gud mig et hjerte for kvinder og familier. Vort samfund giver ikke kvinder frihed til at udtrykke sig. Kvinder skal lave mad, gøre rent og opdrage børn. Der er stor diskrimination. Kvinders løn er mindre, de er fattige, marginaliserede og kender også til familievold og æresdrab.
– Bibelen taler anderledes om kvinder. Mand og kvinde er begge skabt i Guds billede. Det menneskesyn er ukendt for mange. Kvinden er nøglen til samfundet. For de opdrager børnene, som bliver næste generation af mænd og kvinder. Som bibelselskab vil vi gerne pege på dette alternativ. Og derfor vil vi lære kvinder at læse, høre og handle på Guds ord. Vi vil skabe et rum, hvor kvinder kan udtrykke sig frit og nemt. Og hjælpe familier til at være kristne hjem.
Et af redskaberne er bogen ”Jeg er hende”. Den består af bibelcitater inddelt efter emne. Og så er den designet som en taske.
– Hvis muslimske kvinder har en bibel, er deres liv truet. Men hvis de holder denne taske, vil ingen tænke på den som en bibel. Og bag i bogen er plads til, at kvinder kan skrive deres egne tanker.