Venstre sidebanner eksempel

Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Jeg bekymrer mig pludselig om alt

Kære Suh
Jeg er en kvinde midt i 50’erne, og jeg har igennem hele mit liv altid været glad og positiv, haft nemt ved at se optimistisk på alting. Men for nogle år siden begyndte jeg pludselig at blive mere og mere ”negativ” i min indstilling. Jeg bekymrer mig nu alt for meget. Både angående helt konkrete problemstillinger i dagligdagen men også for fremtiden. Det ligner slet ikke mig, og jeg er enormt irriteret over det. Hvorfor kan jeg ikke finde tilbage til mit ”gamle jeg” og bare være optimistisk?
Ironisk nok har jeg aldrig haft det bedre, end jeg har nu, har fået en dejlig mand, og for nylig købte vi vores drømmehus. Jobmæssigt har jeg også været heldig, netop for 1 ½ år siden, så det giver jo slet ingen mening. Jeg håber, du kan hjælpe mig til at forstå det hele lidt mere.
Hilsen T.

Kære T.
Hvordan vi forholder os til ting, kan godt ændre sig fra én periode til en anden periode i vores liv. Selvom vi grundlæggende har en positiv indstilling til fremtiden og verden omkring os, kan ting, vi oplever, ændre det for et stykke tid.
Lad mig give dig et eksempel: hvis man ofte kører bil, har haft kørekort i mange år, er rutineret bilist, bekymrer man sig som regel ikke om, om der skulle ske én noget på vej til eller fra arbejde. Man forventer, at man kommer sikkert frem og tilbage. MEN hvis man så en dag bliver involveret i et trafikuheld – lad os sige, at en anden bilist påkører dig – så bliver hele ens opfattelse af, hvad der er muligt og sandsynligt ændret. Nogle mennesker, der har været indblandet i et trafikuheld, har meget svært ved at turde sætte sig bag et rat igen, og nogle gange tager det vældig lang tid, før de igen kan køre forholdsvis ubekymret afsted. Måden at opfatte vejene og de andre bilister på er for et stykke tid blevet ændret, fordi noget udefrakommende forstyrrede den ellers trygge oplevelse af tingenes tilstand. Mennesker, der er blevet overfaldet, kan ofte berette noget af det samme. Den grundlæggende tillid til andre mennesker er pludselig forsvundet, og man forventer næsten, at alle vil overfalde én. Men kun for et stykke tid. Efterhånden vil den nye erfaring om, at alle mennesker ikke overfalder én, igen blive fremherskende, og man genvinder langsomt trygheden ude i verden. Prøv engang at tænke nøje efter. Hvad er der sket i dit liv i de seneste par år? Har der været – også selvom det blot er en enkeltstående oplevelse – noget, der har påvirket din opfattelse af verden og andre mennesker? Du kan fx lukke øjnene og tage udgangspunkt i ordet ”bekymring” eller ”negativ” og så være opmærksom på, hvad de første billeder eller sætninger, der kommer til dig er. Tænk over, om noget af det, du kommer i tanke om, kan have gjort større indtryk på dig, end du måske er klar over.
Dertil kommer, at du skriver, at du netop inden for de sidste par år har opnået mange dejlige ting, og måske netop nu føler dig rigtig glad og tilfreds med tilværelsen. Når man har noget, man er rigtig glad for, påvirkes man ekstra meget, hvis dette trues – man har pludselig noget dyrebart at miste. Her kan du prøve at tænke over, hvad der eventuelt kan give dig mere tryghed – en snak med din chef om en evt. fyringsrunde? En snak med din mand om jeres forhold? Osv.!
Bekymringer handler mest om at prøve at forebygge, at noget negativt sker, men i virkeligheden kan vi aldrig dække os helt ind ved at tage forholdsregler. I stedet kan vi fokusere på at styrke og forbedre det, vi i forvejen har.
Hilsen Suh

Hvordan får jeg brudt den onde cirkel?

Kære Suh
Jeg har et hektisk liv som enlig mor til tre børn i alderen 5, 7 og 12 år, og der er for det meste ret meget at se til.
Jeg har ikke altid den energi og det overskud, jeg har brug for for at kunne være ordentlig nærværende og danne mig et overblik over, hvad der er bedst. Tre unger der stresser én, og alle vil igennem med noget, ja, så er det nogle gange bare nemmere at sige ja, ja og så få fred. Men bagefter kan jeg have det rigtig skidt med det og fortryde, og så bliver jeg alt for skrap næste gang. Og det bliver de selvfølgelig kede af, og så får jeg dårlig samvittighed og siger igen ja for meget.
Så jeg har brug for et godt råd til, hvordan jeg får brudt den onde cirkel, bliver mere nærværende og får sagt ja og nej de rigtige steder. På forhånd tak.
Hilsen Mor til 3

Kære Mor til 3
Det er en stor opgave at være enlig forælder – både i forhold til de praktiske ting, men også i forhold til at have hurtig og kontinuerlig adgang til råd og sparring omkring beslutninger og opdragelse i det hele taget. Jeg kan godt forstå, at du ind imellem synes, det er overvældende.
For det første er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilke mål du vil sætte dig. Langt de fleste forældre bliver frustrerede, fordi de sætter sig mål, som er helt urealistiske. – De vil gerne være den perfekte forælder, den perfekte ægtefælle, perfekte veninde, den allerbedste kollega med en fantastisk karriere osv. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Vi har kun 100% energi, og prioriteringen af den bør vi tage ret seriøst.
Dit mål bør være at være en tilstrækkelig god nok mor! Det indebærer bl.a., at du skal øve dig i at tilgive dig selv, når du fejler, så du ikke styres af den dårlige samvittighed og kommer til at fejle endnu mere. Det betyder også, at du bør vælge dine kampe med omhu. Find ud af, hvilke kampe, der i første omgang er særlig vigtige for dig at vinde – er det på mad-området, lektierne, oprydning, sproget, sengetider eller?
Lav derefter en skriftlig plan over dit fokus-område: skriv ned 1) hvad der er det største problem, 2) hvad der er målet (realistisk), og 3) hvilke metoder, du vil bruge til at nå det. Det er vigtigt, at disse planer er skriftlige, for vores koncentration og opmærksomhed skærpes, når vi skal skrive noget ned, og desuden har du noget at gå tilbage til og evaluere ud fra.
For det andet lyder det som om, at det kunne være vigtigt for dig at skabe dig nogle flere pusterum – uden børn (arbejdstiden tæller ikke med).
Jeg ved ikke, hvilke muligheder du har for pasning, men jo mere du får slappet af og ”tanket op” af det, der nu fylder dig med energi – jo mere overskud vil du have til at være til stede i forhold til dine børn. Og set i det lys ”svigter” du dem altså ikke ved at tage en venindeaften, tværtimod giver du dem en mere nærværende mor – når hun kommer hjem!
Det bliver måske også nemmere at overskue den hjemlige situation, for når man er væk fra noget i et stykke tid, kan man bedre se det med lidt friske øjne, når man kommer tilbage. Hvis du ikke kan få passet alle tre børn så tit, kan du alternativt prøve at få passet blot de 2 af dem en gang imellem og så have noget tid med kun ét barn. Det giver dig både mere ro, og det bliver også lettere for dig at få ændret på nogle uheldige mønstre, da der ikke samtidig er to andre børn, der stresser dig.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk