Nina har rejst i 185 nationer
Nina Sedano var lige kommet igennem Tchad og Den Centralafrikanske Republik, da vi mødte hende i Douala, Cameroun, hvor hun ventede på visa til Ækvatorial Guinea. I ventetiden ville hun tage til Nigeria
Nina har nemlig i mere end 20 år rejst rundt i alverdens lande. Nu mangler hun ud over de nævnte kun Sudan, Djibouti, Somalia, Irak og Turkmenistan for at have været i ALLE de 192 medlemsnationer i FN.
– Jeg håber at nå det i år, siger den 45-årige tyske kvinde fra Frankfurt. Det er kun 5 år siden, hun blev klar over hjemmesiden mosttravelledpeople.com, hvor man kan skrive ind, hvilke lande man har rejst i. Nina fandt ud af, at hun med sine dengang 122 nationer var den mest berejste tyske kvinde. Mindst 90 pct. af de mest berejste er ellers mænd. Der er over 10.000 på listen.
– Jeg kan dokumentere med mine 10 gamle pas, at jeg har været alle de steder. Jeg rejser som regel billigt og alene med rygsæk, men i nogle lande, som Saudi Arabien og Yemen, er man som kvinde nødt til at rejse i et selskab. Jeg bruger offentlige transportmidler og går meget.
– Er du blevet overfaldet?
– Kun et par gange. Jeg rejser altid i gammelt tøj og har hverken smykker, computer eller mobil på mig. En gang var jeg på Madagaskar, hvor jeg rejste i en minibus om natten. Tyve smed en sten ind ad vinduet, men chaufføren kørte fra dem. Ellers har jeg kun fået stjålet en Lonely Planet rejsebog og en Sneakers, som jeg lige skulle til at spise i Nairobi, da den blev hapset ud af hånden på mig. Da blev jeg sur!
– Har du været syg?
– Ja, med feber i Indien og Azerbadjan, og jeg har ofte haft maveproblemer, men aldrig været på sygehus.
– Er du ikke træt af at rejse?
– Jo, specielt her i Vestafrika, hvor der er så beskidt og besværligt, og hvor mænd kommer med deres påtrængende bemærkninger. Men når jeg har været hjemme i to uger, har jeg lyst til at rejse igen, indrømmer Nina. Hun er enebarn og fraskilt, og hun arvede en del fra sin ukendte far, så hun er fri til at rejse. Moderen sendte for øvrigt netop en email idag, da hun ikke havde hørt fra datteren i tre uger. Hun skulle lige vide, om hun endnu var i live. Moderen skal nemlig selv til Vietnam
– Har du ikke haft lyst til at rejse sammen med en anden?
– Jo, men de fleste er bange for at rejse, hvor jeg rejser. Og de kan ikke få tid. De har arbejde og børn. Har ikke råd, osv.
– Lærer du noget af rejserne?
– Ja, hver gang. Man lærer sine grænser at kende. Jeg ville fx ønske, at jeg havde mere tålmodighed. I Afrika har man tid nok, men ingen penge. Derhjemme er det modsat
Nina har forsøgt at samle sine oplevelser i to bøger, som endnu ikke er udkommet. Den ene handler om ja, toiletter i hele verden. Den anden om dyr og mennesker, som hun har mødt. Begge beskrevet humoristisk. Men forlagene har ikke bidt på endnu.
– Folk har advaret mig mod at blive bortført i Nigeria, og det håber jeg nu heller ikke sker, selv om det måske ville hjælpe på bogsalget, bemærker den hyggelige tysker ironisk.
Det er mange år siden, hun var i Danmark, og bl.a. husker hun Frederiksborg Slot på vej til Sverige.
– Hvilke lande var bedst?
– Canada, New Zealand, Tanzania, Kenya, England, Irland
– Og hvad gør du, hvis du i år når gennem alle de 192 lande? Begynder du så forfra?
– Nej. Så besøger jeg mennesker, jeg har mødt. Og der er jo stadig mange steder, jeg endnu ikke har set, slutter den kvindelige eventyrer.
