Husk dine rødder
Reflekter over:
– Jeg vil aldrig glemme, hvor jeg kom fra.
Af T.D. Jakes
Pastor i megachurch i Texas
Samfundskritiker
Forfatter
Overvej:
De fleste succesrige mennesker har ikke tænkt sig at miste forbindelsen med det sted, de kom fra. Nogle føler pludselig de er bedre end andre, fordi de er kommet væk fra det dårlige nabolag, har taget en uddannelse og har et bedre job. Men de fleste succesrige mennesker får bare for travlt til at bevare de gamle relationer. De har mindre og mindre til fælles med gamle venner, og familiegensynet har en tendens til altid at falde på den travleste tid i forretningen. Den arv, som engang opdrog og inspirerede dem, virker som forældet historie. Dem, de associerer med i dag, deler ikke den samme arv.
Dette er forklaringer. Ikke undskyldninger.
Det er vigtigt, at vi jævnligt er i forbindelse med vores rødder og forsøger at leve vores arv ud hver dag, mens vi nyder det nuværende øjeblik.
Måske kan vi finde måder, hvorpå vi kan vise vores familier glimt fra det liv vi liver nu, så de bedre kan forstå, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen. Måske skal vi være ærlige overfor os selv og indse, at uanset, hvor meget vores omstændigheder og cver har ændret sig, er der sider af os, som forbliver det samme; at vi stadig minder mere om dem, vi voksede op med end dem, vi associerer os med i dag.
Bevar familietraditioner fra din barndom. Det kan være, at det passer dårligt at komme til søndagsmiddag hos bedstemor en gang om måneden. Men når du er der, vil du værdsætte tiden med hende og andre slægtninge.
Hvis du har råd til det så rejs og besøg familien til vigtige ferier og fødselsdage. Find en balance mellem, hvor du er på vej hen, og hvor, du kom fra.
Vær ærlig overfor dig selv. Hvis det er smertefuldt at besøge dine forældre på grund af det, der skete i fortiden, så vær ærlig overfor dig selv og dem. Måske har du brug for at tage en pause fra familieferier i nogle år, mens du bliver rådgivet og får håndteret din fortid. Måske har du brug for en hjerte-til-hjerte samtale med en forælder eller en slægtning, som har såret dig. Men lad være med at tillade dig selv at fortsætte med at genopfriske hændelsen; diskussioner, råberi og gråd vil sandsynligvis bare holde dit sår åbent.
Gør familietid til noget helligt. Uanset om du er gift eller single, bliver dit liv beriget, hvis du sørger for at finde tid til at holde kontakten og være nærværende med din familie.
Husk:
Jeg vil sørge for at bevare kontakten med dem, jeg elsker og gøre mere for at følges med dem gennem livets processer.