Kirkekoncert i verdensklasse
Tirsdag d. 9. august kommer en af verdens bedste og mest populære organister Christopher Herrick og giver koncert I Sct. Nicolai kirke i Aabenraa.
Efter 10 år som organist ved Westminster Abbey begyndte han en karriere som international koncertorganist og han har givet koncerter i det meste af verden, fx ved Lincoln Center Festival i New York.
Christopher Herrick har en enestående evne til at få orgelmusik i alle genrer til at leve og sprudle. Han har indspillet over 40 CDer. Der er gratis adgang til koncerten i kirken.