SUNDHED
Begær, seksualitet og kærlighed
Præsten Ole Skjerbæk Madsen skriver om begær, seksualitet og kærlighed i bogen Ansigt til ansigt:
Begær begrænser og tingsliggør vor omverden, kærlighed lukker verden op. Hvor vi således kun ser seksuelt begær eller tilfredsstillelse, bliver begærets genstand tingsliggjort og får kun værdi ud fra den nydelse, det kan give mig. Men seksualkraften er ikke begær, men det fysiske livs stærkeste udtryk for, at ingen lever for sig selv, men først bliver sig selv i foreningen med den anden, i den selvhengivende kærlighed.
På sjælens plan genfinder vi seksualkraften som eros, som er den kærlighed, der genkender det sande, det skønne og det gode i den elskede, ja hele skabningen. Eros strækker sig ud over sig selv i længsel efter den anden; det er ikke begær efter tilfredsstillelse. Det er opdagelsen af, at Gud har skabt den anden god. Den grænse-sprængende kraft i eros bliver på åndens plan selvhengivende og tjenende kærlighed.
Begæret tilslører menneskets sande natur og lægger en glemsel i vores sind, så at vi ikke husker, at vi er Guds børn.
Et andet ord for begæret og glemselen er synd, og i kristen spiritualitet bruges ordet synd med flere betydninger eller nuancer.
Synd kan være en bevidst modarbejdelse af Guds vilje, fx ved at overtræde Guds bud. Synd kan beskrives som at forfejle sit livs mål, fordi vi glemmer eller lukker af over for Gud, Guds vilje og det mål, Gud har sat for skabningens liv: At delene tjener helheden og hinanden i kærlighed, omsorg og hengivelse.
Synd er handlinger, ord, følelser og tanker, som blokerer os i forholdet til Gud og medskabningen og dermed gør os fremmede for vor egen indre kerne. Synd er den tilstand, hvor vi lever ved siden af os selv, uden for vor persons center, vi har glemt vores indre barn, det Guds billede, vi skabtes i.
Over for synden står nåden, og ordet nåde betyder velvilje, gunst, omsorg, opmærksomt nærvær, glæde. Nåde er tjenende kærlighed, at dele ud af sit livs overflod…
Synd kan være med os selv som subjekt eller med os selv som objekt. Vi kan synde mod andre, og andre kan synde mod os. Synd handler dog dybest set altid om forholdet til Gud og udspringer af, at vi har glemt Gud, forhærdet os om os selv, og sat begæret først.
Men synd udfoldes i handlinger, tanker, følelser og ord, som påvirker andre mennesker og skabninger. Derfor medfører synd skyld i forholdet til den, synden går ud over. Synd medfører altid skyld i relationen til Gud, fordi den er en krænkelse af Guds lov, da den tilsidesætter den tjenende kærlighed som livets lov. Synd lukker Gud ude af skabningens liv. Synd og skyld medfører sårede liv, syge liv og er den dybeste årsag til død; vi har jo sat os ud over livets lov.
Tilgivelse følger. Når synd er defineret som synd, dvs. når de handlinger, som har krænket mig, eller hvormed jeg har krænket andre, ses i øjnene og bekendes med intentionen om at gøre det forbudte godt.
Dette sidste kaldes i kristent sprogbrug bod, jfr. det at bøde et fiskegarn. Bod handler om at reparere og gøre helt igen. Mystikeren Johannes beskriver tilgivelsens proces således:
Hvis vi bekender vore synder, er Gud trofast og retfærdig, så at Gud tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.
