Hvem ligner dit barn?

I sidste uge sluttede eventyret om skattetræet. Fire venner med fire forskellige personligheder havde brug for hinanden for at finde skatten. Med et sidste ord fra forfatterne får du nu hjælp til at finde din families primære personligheder.Vi håber, at du og dine små har nydt fortællingen om Skattetræet. Som alle forfattere håber vi også, at den har været underholdende. Men vi håber også mere end noget andet, at den har været opmuntrende – ja, oven i købet udfordrende.

I historien om løven Leo, odderen Josephine, bæveren Benny og golden retrieveren Emma møder vi fire forskellige personligheder.

De fire dyr i historien stammer fra en afdeling af vores undervisning i ”Kærlighed er en beslutning” (Love is a decision) som handler om personligheder og er baseret på vores bog ”Kærlighedens to sider” (The Two Sides of Love).
Vores ønske er ikke blot, at jeres børn begynder at lære om forskellige personlighedstræk. Vi har et inderligt ønske om også at hjælpe forældre til at opdage og sætte pris på selv deres mindste børns enestående, Gud-givne evner.
Det var vores gode ven Chuck Swindoll, som først gjorde os opmærksomme på, hvordan det velkendte vers fra Ordspr. 22:6 rettelig burde oversættes – der står:
”Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den”.
På hebræisk står der snarere: ”Tilskynd drengen i overensstemmelse med hans evner …”.

Vi håber, at vi ved at bruge fire dyr til at beskrive de fire grundlæggende personlighedstyper har hjulpet dig til klarere at se dit barns evner. Og for at du kan være i stand til at hjælpe dit barn til at lære mere om sine egne stærke sider, har vi lavet en kort personligheds-checkliste som I to kan udfylde sammen.
Vejledning
Det er ganske enkelt – sæt blot en ring om de beskrivelser, der viser dit barns vedvarende karaktertræk. Tæl så ringene sammen inden for hver personligheds type, og så vil du se dit barns personlige styrker. Er han eller hun en Løve, en Odder, en Golden Retriever eller en Bæver?
Når du lærer mere om dit barn, så væn dig til at rose ham eller hende for hans eller hendes Gud-givne talenter.
Hvis du er forælder til et Løve-barn (som måske allernådigst tillader dig at bo hjemme!), så vil forståelse for hans eller hendes beslutsomme, målrettede natur hjælpe dig til at forholde dig til ham eller hende i stedet for at reagere imod ham eller hende.
Og genkendelse af dit Odder-barns fest-elskende natur, dit Golden Retriever-barns følsomme side og dit Bæver-barns tendens til perfektionisme vil også være en hjælp, når du skal opdrage dit barn.

Må Herren velsigne dig, når du deler denne fortælling med dine små, giv dem et godt knus, og styrk dem i deres Gud-givne stærke sider.
Af John Trent, Ph.D.,
og Gary Smalley

Lav checklisten sammen

Læs følgende personlighedsbeskrivelser op for dit barn, og lad barnet vælge dem, der passer bedst på ham eller hende. Den beskrivelse, som har fået flest markeringer, er dit barns primære personlighedstype.

Odderen
1. Er meget talende og fortæller vilde historier
2. Elsker at gøre alt det sjove
3. Nyder at være i en gruppe – elsker at optræde
4. Er fuld af energi og ivrig efter at lege
5. Er altid glad og ser de positive sider ved alt

I alt = _____


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Løven
1. Er modig og ikke bange ved nye situationer.
2. Kan lide at lede tingene – siger ofte til andre,
hvad de skal gøre.
3. Er parat til enhver
udfordring.
4. Er bestemt og tager forventninger til sig alvorligt.
5. Tager hurtige beslutninger.

I alt = _____

Bæveren
1. Er ordensmenneske og lægger mærke til små detaljer.
2. Bliver ved til tingene er gjort
færdige, kan ikke lide at stoppe
midt i en leg.
3. Stiller en masse spørgsmål.
4. Kan lide, at tingene bliver gjort på samme måde hver gang.
5. Siger tingene lige ud.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



I alt = _____

Golden Retrieveren
1. Er altid loyal og trofast over for venner.
2. Lytter opmærksomt til andre.
3. Kan lide at hjælpe andre – er medfølende, når andre har ondt/er kede af det.
4. Vil gerne skabe fred, kan ikke lide, når andre diskuterer.
5. Er tålmodig og i stand til at vente på noget.

I alt = _____


Artiklen fortsætter efter annoncen: