Palestinensisk babymorder smilede under retssagen
Det løb koldt ned ad ryggen på mange af de israelere, der overværede retssagen mod den palestinensiske babymorder, Hakim Awad, 18, da de så hans smil under retssagen mod ham.Det var ham, der- sammen sin 19-årige fætter Amjad Awad – i koldt blod skar struben over på en sovende 3-måneder gammel pige, Hadas Fogel, og senere slagtede hendes forældre, Ruth, 35, og Udi, 36, og hendes søskende Yoav på 11 år og Elad på fire.
Det skete i bosættelsen Itamar på Vestbred-området, og for denne umenneskelige handling blev Awad idømt fem livstidsfængsler. Strafudmålingen for Amjad Awad er endnu ikke afsagt.
Ruth Fogel var i badeværelset, da de to palestinensiske teenagere sneg sig ind i deres hus og først dræbte baby Hadas og hendes far, mens de lå og sov. Ruth kom ud af badeværelset, og så kom turen til hende. Hun blev dræbt med den samme kniv. Derefter gik dræberne ind i et andet soveværelse, hvor Yoav og Elad lå og sov. De blev også myrdet.
Begravelsen af familien Fogel var i Jerusalem. Tusinder fulgte dem til graven.
I retten smilede Awad altid til kameraerne. Han sagde, at han ikke havde noget at beklage og gav “V”-tegnet for sejr, da han forlod retsbygningen.
– Jeg er stolt over, hvad jeg gjorde, sagde han under retssagen.
Awads smil i retten mindede mange om reaktionen hos andre dræbere af civilpersoner, heriblandt da Amrazi bin Neurhasyim udførte en terroristmassakre på Bali og siden blev kaldt “den leende bombemand”. Og så er der nazisterne. Gestapos chef i Sydøstfrankrig 1942-44, Klaus Barbie, lo hele tiden, når jødiske ofre beskrev toruren imod dem ved en retssag i 1997. I 2007 offentliggjordes et fotoalbum med 166 sjældne fotografier af højtstående nazifolk i koncentrationslejre. Lægen Josef Mengele, der var berygtet for sine medicinske eksperimenter med kz-fanger, smilede, mens gaskamrene blev brugt i Birkenau.
Om hans fætter også vil smile i retten, vil det vise sig.
Babymorderne fejret
Da nyheden om de to fætres drab af baby Hadas nåede frem til palestinensiske områder, udløste dette flere steder begejstring. I Ramallah uddelte palestinenserne søde sager til politifolk.
En palestinenser sagde, at dette “er en naturlig reaktion på den skade, bosættere har pådraget palestinensere på Vestbred-området. Lad os fejre vores babymorder”.
Den palestinensiske statsminister, Salam Fayyad, tog imidlertid afstand fra drabene.
– Vi er imod alle former for vold, sagde han. Vi fordømmer klart og bestemt terroristangreb, ligesom vi fordømmer forbrydelser mod palestinensere.
En talsmand for Hamas, Sami Abu Zuhri, udtalte:
– Vi i Hamas støtter helt modstanden mod bosættere, som bruger forbrydelser og terror mod det palestinensiske folk under auspicierne af israelske besættelsessoldater.
Efter drabet indledte israelske sikkerhedsstyrker en omfattende jagt på gerningsmændene. De arresterede de to teenage-fætre i landsbyen Awarta, nær Itamar.