Bibelsmuglere i ferien
Lyder det ikke spændende? En gruppe unge fra Århus Bykirke besluttede sig for at holde
meningsfyldt sommerferie sammen i Mellemamerika.
– Vi var seks unge fra kirken, som godt kunne tænke os en lidt vildere ferie end Mallorca eller Kreta. Derfor kom landet i Mellemamerika i spil, fortæller Maria.
– Vi snakkede videre og blev enige om, at vi kunne tænke os mere end bare ferie og strand. Derfor kom vi til at snakke om muligheden for at smugle bibler og at møde andre kristne i landet.
Maria Christensen og Ninna Grønhøj er to af de seks unge fra Århus Bykirke, som tog til Mellemamerika som bibelsmuglere. Og det er med vilje, at Maria ikke siger navnet på det land de tog til. For det kan bringe de kristne i landet i fare eller gøre Åbne Døres arbejde vanskeligere at fortælle den slags.
Samtidig understreger de to piger, at det ikke var rigtig farligt for dem at smugle biblerne. Hvis de blev opdaget ville biblerne højst sandsynligt blot blive fjernet. Alligevel tog den lille gruppe sine forholdsregler.
– Vi havde pakket alle biblerne ind i gavepapir, inden vi tog afsted. Jeg kastede op hele vejen i flyveren, så jeg bad på højtryk om, at jeg ikke ville kaste op i lufthavnen, så de ville lægge mærke til mig, fortæller Ninna.
Maria supplerer:
– Jeg var egentlig okay rolig, vi skulle jo bare gå forbi tolderne. Jeg kunne mærke, at jeg syntes, det ville være superærgerligt, hvis vi ikke fik biblerne med.
– Men jeg kunne ikke se nogen grund til, at vi ikke skulle få dem med. Jeg var rimelig sikker på, at Gud ville gribe ind, hvis der skete noget, indskyder Nina.
Igennem kom de i de grupper på en og to personer, som de havde delt sig op i. Med alle 65 kg bibler i god behold. Den lille gruppe havde noget, som var endnu hemmeligere end bibler med. Nemlig adresser på kristne grupper i landet. Både bibler og adresser havde gruppen fået fra Åbne Døre.
– Adresserne var skjult på superhemmelige steder i vores bagage, fortæller Ninna og de to piger smiler til hinanden.
De unge fra Bykirken havde ikke på forhånd planlagt, hvilke kristne menigheder de skulle besøge i landet. Derfor mødtes de i hovedstaden og bad om Guds ledelse i beslutningen.
– Efter, at vi havde bedt, besluttede vi os for at tage til en mindre by, forklarer Nina, og Maria supplerer:
– Efterfølgende var vi ikke ret meget i tvivl om, at det var meningen, at vi skulle besøge netop den by. De havde brug for besøg og tid til at være sammen med os.
Mødet med de kristne i den lille by i Mellemamerika har helt tydeligt gjort stort indtryk på Maria og Ninna.
– De havde en enorm gæstfrihed. Selvom de slet ikke var forberedt på vores besøg, følte vi os utrolig velkomne. De fortalte deres vidnesbyrd, og vi fortalte vores. Vi sang sammen og bad sammen, fortæller Maria.
– Og de var meget taknemmelige for biblerne, supplerer Ninna.
– Selvom en del af de kristne havde bibler, var det vanskeligt at få fat på for dem, som blev omvendt.
Maria og Nina og de andre unge havde også en pengegave med fra deres kirke, som de fik lov til at give. Selvom kirken havde brug for pengene, havde de mere travlt med at nyde opmuntringen ved at have besøg af andre kristne end at åbne kuverten og tælle pengene.
– Igen og igen, når vi spurgte i både denne og andre kirker, som vi var i, hvad de havde brug for, var svaret bøn, fortæller Ninna.
– Det har vi taget med os hjem. Bøn betød så meget for dem. I en kirke mødtes de hver dag og bad. I en anden kirke gik de unge en gang om ugen op på et bjerg og bad for deres by. De havde virkelig forstået den forskel, som bøn gør, fortæller Maria.
Ud over at besøge kristne og dele bibler og penge ud, fik den lille gruppe også tid til at et par besøg på stranden og nogle gåture i bjergene.
– Rejsen var en utrolig god blanding, og vi var helt fyldt op af indtryk til sidst, fortæller Maria.
– Hvis man kan lide at rejse, er det en superfed oplevelse, også fordi man slipper for at være turist, siger Ninna.
Maria slutter:
– Efter jeg er kommet hjem, kan jeg ikke forestille mig at tage på ferie igen uden at besøge de kristne i det land, jeg er i.
