Er det borgerservice?

Det ringede på. Jeg sad og snakkede med en veninde i telefonen (altså fastnettelefonen). Gennem ruden anede jeg konturen af det, jeg troede var et barn. Da jeg lukkede op, så jeg en lille ældre dame på mit trappetrin. Hun tog tilløb til at træde indenfor, idet hun sagde:
– Er det borgerservice?

Et øjeblik følte jeg mig hensat til tresserne. Damen bar et nydeligt tørklæde, bundet under hagen, samt en håndtaske. Jeg kunne skimte hendes rollator bagved. Idet jeg var ved at træde til side, gik det op for mig, at hun selvfølgelig havde taget fejl af adresserne.
Borgerservice er nemlig flyttet endnu engang, nu til den gamle margarinefabrik over for vores hus.
Førhen hed Borgerservice for øvrigt kommunekontoret, men i takt med, at servicen er blevet forringet i det offentlige, har man inddraget ordet service for at kompensere for mangel på samme.
– Nej, nej, Borgerservice er på den anden side af vejen, sagde jeg og prøvede ikke at virke ugæstfri.
Da damen ville vende sig på det smalle trappetrin, gik det op for mig, hvor usikker hun var på benene.
– Nu må du ikke falde, sagde jeg og greb ud for at tage hende under armen.
Hun forsikrede mig med et lille smil om, at hun klarede sig. Ude på fortovet viste jeg hende Borgerservice. Hun takkede, smilede og trillede afsted.
Tilbage ved telefonen kunne jeg ikke holde latteren tilbage, da jeg skulle fortælle min veninde, hvem der var ved døren.
– Måske var det Jesus, du havde besøg af, sagde hun, muntert, men med et gran af alvor.
I et splitsekund gennemtænkte jeg forløbet. Hvordan havde jeg ageret?
Med besparelserne i den offentlige sektor er der blevet større og større behov for, at vi som borgere servicerer hinanden, hjælper vore ældre, naboer og venner. De fleste er enige om, at vi godt kunne bruge en del mere borgerservice i det her land. Det kunne passende starte ved min hoveddør 😉