Burma begrænser kristnes rettigheder

Regeringen i Burma har indført nye begrænsninger for kristne. Når de skal læse i Bibelen, lede et bibelstudie, holde søndagsskole eller andre kristne aktiviteter, skal de sende en anmodning om det to uger forinden.
– I mange år har Burmaregimet holdt religionsfrihed nede og indført begrænsninger for kristne og andre religiøse mindretal, siger Benedict Rogers, teamleder for Christian Solidarity World Wide i Østasien til Christian Post.
– At indføre krav om ansøgning for at få lov til at læse Bibelen, bede, faste og holde søndagsskole er en ekstrem begrænsning og en usædvanlig krænkelse af religionsfriheden.
Det er også forbudt at opføre kirker og at bære religiøse symboler som fx et kors. Og nogle kristne har også fået mad konfiskeret.
Burma er med på USA’s Departements liste over lande i verden, hvor religionsfriheden er mindst. De andre lande er: Kina, Eritrea, Iran, Nordkorea, Saudi-Arabien, Sudan og Uzbekistan.
Susan