Iran laver atombomber nær Teheran hævder kilde i Wien
Dele af Den internationale Atomenergi Organisations (IAEA’s) afventede rapport om Irans atomprogram er lækket ud til medierne flere dage før den skal offentliggøres, og det hævdes, at Iran har et atomvåbenprogram i gang i Parchin militærbasen 30 km fra Teheran.Israelske medier følger nøje udviklingen på dette område, og idag skriver den store morgenavis “Ha’aretz” udførligt om dette og citerer “diplomatiske kilder” i Wien for denne lækage.
IAEA, der har sit hovedkvarter i Wien, ventes i denne uge at udstede en beretning om Irans atom-aktiviteter.
Men allerede nu forlyder det, at Iran har udført eksperimenter i den sidste afgørende fase for at udvikle atomvåben – den såkaldte “våbenisering”. Denne omfatter sprængning og computer-simulering af sprængning. Forskellige medier har rapporteret, at satellit- fotografier af stedet viser en beholder, på størrelse med en bus, hvor eksperimenterne udføres.
Parchin militærbasen bruges til forskning og udvikling af af missilvåben og sprængstoffer. På basen er hundredvis af bygninger og et antal forstærkede tunneller og bunkere, hvor der udføres sprængningseksperimenter.
For otte år siden fremskaffede amerikanske efterretningskredse oplysninger, der antydede, a bunkerne også kunne bruges til at udvikle atomvåben. Iran skal have udført eksperimenter på dette sted for at undersøge kapaciteten til at simulere en atomsprængning.
Ifølge informationer lækket til medierne vil IAEA-rapporten omfatte et 12-siders tillæg med detaljer omfattende dokumenter og satellit-fotografier, som støtter påstanden om, at Iran – skønt dete krænker internationale forpligtelser – hemmeligt er ved at udvikle atomvåben.
I afventen på IAEA-rapporten fortsætter debatten i Israel om Irans atomprojekt.
Den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, har under sit nylige besøg i Israel ikke fået nogen klar forpligtelse fra statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak om, at Israel ikke vil gå til aktion mod Irans atomanlæg uden at samordne en sådan operation med USA.
Barak har i et TV-interview sagt, at Iran arbejder med atomvåben og missiler, som inden for et årti vil kunne ramme hele Mellemøsten – og Europa.
Regeringsmøde idag
På det ugentlige regeringsmøde idag dominerede Teherans atomprogram den politiske agenda.
Minister Michael Eitan gav på mødet en skarp irettevisning til ministre og embedsmænd om at afholde sig fra at fremsætte udtalelser om et muligt angreb på Iran. Eitan kritiserede den tidligere chef for Mossad-efterretningstjenesten, Meir Dagan, for dennes udtalelser om en sådan aktion.
Minister (for miljøbeskyttelse. red.) Gilad Erdan sagde, at “al denne snak alvorligt skader Israel”.
USA præsidentkandidat: “Jeg vil støtte et israelsk angreb”.
Den amerikanske præsidentkandidat, Rick Perry, har i et TV-interview sagt, at han vil støtte et israelsk angreb på Irans atomanlæg, hvis der er bevis på, at Teheran “bevæger sig nærmere til atomvåben”.
– Hvis jeg bliver præsident, vil vi støtte Israel på en hvilkensomhelst måde, sagde han – økonomiske sanktioner, offentligt kendte eller hemmelige operationer, inkl. en militæraktion. Vi kan ikkke tillade, at dette gale menneske i Iran lægger sine hænder på et atomvåben. Punktum.