Proffessor hudfletter Netanyahu og Barak for at ville angribe Iran

Mens man afventer rapporten fra Den internationale Atomenergi-Organistion (IAEA) om Irans atomprojekt, har en israelsk professor rettet en sønderlemmende kritik af statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak for at allerede at have besluttet at angribe de iranske atomanlæg.- En sådan beslutning burde plage enhver israeler, der er bekymret for sin egen og nationens sikkerhed, skriver Bar Yosef – der anses foe at være en kapacitet i statsvidenskab og internationale relationer – i en artikel i Israels største avis, Yediot Aharonot. Historiske erfaringer har lært os, at vi ikke må undervurdere noget sådant.

Bar Yosef fortsætter:

– Både Netanyahu og Barak prætenderer, at de er store ledere. De kan lide at sige, at de tager beslutninger i stil med Churchill eller Ben Gurion. Men deres beslutninger som regeringsledere har hidtil vist, at hvad angår ansvar og dømmekraft er de nærmere Mussolini, som viklede Italien ind i en krig, han ikke vidste at undgå.

Videre skriver han:

– Baraks beslutninger som statsminister angik forhandlinger med syrere og palestinensere. På begge fronter var hans handlemåde en model af dårlig dømmekraft og overmodighed. Han indledte drøftelser med syrerne kort efter sin tiltrædelse og gjorde fremskridt, mens han viste en facade af en mand, der var parat til at træffe en historisk afgørelse og opgive Golan for fred. Men han trak sig tilbage netop på det punkt, da betingelserne for en aftale var modne for en aftale, og afstanden mellem de to sider var mindre end nogensinde.

Bar Yosef skriver, at Barak ikke havde lært noget af denne fiasko. Kort tid senere påtvang han Yasser Arafat og præsident Bill Clinton et topmøde i Camp David, skønt alle involverede parter mente, at betingelserne ikke var modne for en aftale. Barak viste dårlig dømmekraft og ubesindighed og påtvang sit syn på andre – “for han vidste bedst”.

– Barak tog til Camp David for at bringe fred, skriver Ba Yosef – men da betingelserne ikke var modne, nedbragte han den den anden intifada katastrofe over Israel.

“Netanyahu ignorerer verden”
Den israelske professor slutter sin svada med disse ord:

– Netanyahu ignorerer helt international støtte. Selv ledere i USA og Tyskland, de venligste lande over for Israel, har mistet deres tiltro til ham. For Netanyahu er bygning af nogle flere boligenheder i en bosættelse – som alligevel ikke vil forblive på Israels hånd – mere vigtig end at sikre venskabelige landes støtte til en risikabel militær handling – hvis chance for at slå fejl uden en sådan hjælp er meget høj. Motiverne for hans politik er uklare. Netanyahu viser, at han leger med Israels fremtid og ikke forstår spillets grundlæggende regler. Og hvis dette er den form for dømmekraft, han viser, mens han vurderer et skæbnesvangert militært skridt, som Israels øverste forsvarsledelse ikke støtter, må man konkludere, at Netanyahu mangler dømmekraft og er ubesindig.