Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Kære Suh
Jeg har igennem et længere stykke tid nu døjet en del med angst. Det kommer når jeg er stresset/presset, men det kan også komme, selvom der ikke tilsyneladende er noget særligt, der udløser det.
Jeg har haft nærmest panik-anfald med trykken for brystet og svimmelhed og troet, at jeg skulle falde om, måske dø, hvilket har været meget ubehageligt og skræmmende. Jeg tror egentlig ikke, det er noget fysisk, men at det handler om noget psykisk. Kan du sige noget om, hvad angsten kommer af, og hvad jeg kan gøre for at få det til at gå væk?
Venlig hilsen O.
Kære O.
Først vil jeg starte med at sige, at selvom du mener, at episoderne med trykken for brystet og svimmelhed skyldes noget psykisk, så er det en god idé at henvende dig til din læge og lige blive tjekket, bare for en sikkerheds skyld. Hvis der intet fysisk er at finde, er det fint, at du fokuserer på, hvilke psykiske faktorer, der kunne spille ind.
Angst i sig selv er der egentlig ikke noget forkert eller farligt ved. Fra naturens side er det en naturlig reaktion, der har til formål at fortælle den, der oplever det, at der er noget, han/hun skal være opmærksom på være klar til at reagere hensigtsmæssigt på. Her er faren oftest åbenlys, og det er ofte reaktioner som flugt eller kamp (eller stivne, for nogle dyrs vedkommende), der er den hensigtsmæssige reaktion.
I det psykologiske regi fungerer det nogenlunde på samme måde: angsten er en måde, hvorpå kroppen prøver at fortælle indehaveren, at der er noget galt. Hvad der udgør faren, kan derimod være noget sværere at gennemskue, men det handler som regel om en form for overbelastning på enten det fysiske eller det følelsesmæssige område.
Man har måske igennem længere tid presset sig selv over evne, enten fordi man fandt det direkte nødvendigt, eller fordi man havde svært ved at sige fra/til. Når vi igennem længere tid overhører kroppens oprindelige signaler om, at den udsættes for for meget, så er den til sidst nødt til at sige fra mere markant. Dette kan fx være i form af angstanfald eller en depression. Det er meget ubehageligt, som du selv nævner, men det er jo også en ret alvorlig sag at blive ved med at overforbruge af sine ressourcer.
Når du gerne selv vil arbejde med din angst, kan du prøve at starte med at se, om du kan finde ud af, hvilke situationer der især udløser angst-reaktioner.
Du nævner selv stress/pres, hvilket giver god mening netop som jeg har beskrevet ovenfor. I dette tilfælde gør du klogt i ikke at blive ved med at ignorere din krops signaler og i stedet se i øjnene, at du er nødt til at sætte tempoet lidt ned. Det kan være svært at sige nej til både arbejde og meningsfyldte fritids-aktiviteter, men din krop fortæller dig altså, at der er for mange udgifter og for få indtægter på din energi-konto. Så sørg for at ændre dette mønster!
På det følelsesmæssige plan kan du prøve at gennemtænke, hvilke situationer der i den sidste tid har krævet meget følelsesmæssig energi af dig. Måske er der nogle af disse sitautioner, der ikke er landet ordentligt, eller som du stadig går rundt og tumler med uden at være helt bevidst om det. Her er opskriften den samme: det nytter i så fald ikke at blive ved med at lade som om, alt er ok, du er nødt til at tage tyren ved hornene og få bearbejdet disse følelser. Søg gerne professionel hjælp til dette, hvis du ikke kan overskue det alene.
Hilsen Suh
Kære Brevkasse
Jeg vil høre, om du har nogle særlige råd i forhold til en situation, hvor min kæreste er meget jaloux? Vi har været sammen i et år, og jeg synes ikke, jeg har givet hende anledning til ikke at tro på mig, men lige meget hvad jeg siger eller gør, så kommer det tilbage efter lidt tid. Det er anstrengende for mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal få hende til at slappe af og få helt tillid til mig.
N.N.
Kære N.N.
Jalousi er ødelæggende for et forhold, så det er vigtigt, at I sammen får arbejdet med det, ellers vil det efterhånden drive jer begge til vanvid.
Jalousi er dybest set et udtryk for frygt for at miste den anden, hvilket igen enten handler om manglende bekræftelse fra partnerens side eller om et selvværd så lavt, at det næsten er ligegyldigt, hvad den anden gør så preller det nærmest af som vand på en gås og trænger derfor slet ikke ind.
Jeg synes, I skal fokusere på jeres kommunikation stille skarpt på at få talt om selve jalousien. Mange par underkender den nemlig slår det hen og lader som om, at den ikke er der. I stedet for at fordybe sig i samtale om netop den, ender mange med blot at skændes om faktuelle detaljer hvor var du, hvad gjorde du, hvorfor sagde du.
Din kæreste kæmper måske netop selv med at få jaget den væk, hvilket er forståeligt nok, hun mærker jo, hvor irriteret du bliver, men i virkeligheden kommer hun aldrig rigtig af med den, før hun sammen med dig undersøger den og begynder at forstå, hvad det egentlig handler om. Snak med hende om, hvad det er for tanker der dukker op, når hun mærker jalousien, hvilke følelser, hvilke minder og tal derefter sammen om, hvad hun har brug for for at overvinde disse tanker eller følelser. Det er formentligt en længere proces, og du skal ikke regne med, at det forsvinder i løbet af et par dage.
Men hvis din kæreste efterhånden lærer at forstå jalousien som en meget dårlig vane, der udspringer af noget sårbart inde i hende så vil hun måske efterhånden begynde at bruge den til at forstå sig selv bedre og via din støtte og kærlighed få lægt de sår i sig, som den udspringer af.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg synes ofte, at jeg kan blive så desillusioneret over verden og vores samfund i dag. Der er så meget vold og ulykke, at det kan være svært at holde fast i troen på det gode i mennesker.
Jeg mærker, at jeg med tiden er blevet mere negativt indstillet og måske også lidt bitter på grund af den modgang, jeg selv har mødt. Alligevel vil jeg gerne kæmpe for ikke at forsvinde helt i sortsyn, for det afhænger vel også af, hvordan vi fortolker ting inde i vores hoved. Man skal vel fokusere på det gode, for hvis vi ikke leder efter det, så ser vi det slet ikke.
Skeptikeren
Kære Skeptiker
Jeg er meget enig med dig. Nu om dage ser vi og hører om alt for megen ulykke og elende. Man kan ganske rigtig blive helt overvældet af det og miste det gode af syne. Derfor er det en dejlig påmindelse, du kommer med: at vi selv kan være med til forstærke det gode, der dog trods alt stadig eksisterer i verden, i mennesker ved at fokusere mere på det, fordybe os i det, dele det med andre.
På den måde ved at vende blikket mod det gode, det dejlige, mod kærligheden så fylder det dårlige, det triste, det onde mindre i vores bevidsthed og kommer dermed måske også til at påvirke os mindre.
Så fortsæt du blot din kamp med dig selv om at vende blikket væk fra det, der vil stjæle din glæde og henimod det, der i stedet giver dig lyst til at dele glæde med andre.
Tak for dit indlæg.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
