50 til skrivekursus

50 kommunikationsmedarbejdere fik hjælp til at skrive hurtigt og godt på Kirkeligt Medieakademis skrivekursus i Vejle og København.
– Undervisningen var levende, spændende, relevant. Det må afprøves!

Mikkel Hvid underviste 50 kursister i at skrive. Kurset var arrangeret af Kirkeligt Medieakademi og gentages til næste sommer.

Sådan lød en spontan respons på ”Skrivekursus i flow og fortælling” på Hotel Hebron i København den 1. december.
Underviser var Mikkel Hvid, der er cand. mag. i nordisk sprog og litteratur, journalist ved landsforeningen De Frie Skoler og tidligere underviser ved Update – en efteruddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole.
Dagen var en gentagelse af et lignende kursus i Vejle og samlede tilsammen 50 kommunikationsmedarbejdere i foreninger og organisationer.
– Kender I det, at tekster gør modstand. Nogle vil bare ikke blive færdige. Andre gange bevæger fingrene sig bare, og pludselig er teksten færdig, begyndte Mikkel Hvid.
Derefter gik det slag i slag med skrivefaserne: idéudvikling, research, skrivning og rettelser. Og pointen blev slået fast med syvtommersøm:
– Begynd ikke at skrive, før du har researchet færdig, så du har historien helt inde under huden. Og når du skriver – glem alt om research, gå ikke tilbage i noterne, ret ikke engang dine stavefejl! – men skriv, skriv, skriv. Så kommer flowet. Så slippes kreativiteten løs. Så bliver sproget godt. Og så har du skrevet artiklen på et kvarter. Med masser af fejl, naturligvis. Men dem kan du jo rette bagefter.

Ressource

Skrivekurset er arrangeret af Kirkeligt Medieakademi som en videreuddannelse af de kommunikationsfolk, der allerede sidder med fingrene dybt nede i materien. Kurset gentages næste år den 24. og 31. august.
– Vi ønsker at være en ressource for kommunikationsfolk, der jo ofte sidder alene med opgaverne i organisationerne. Her får de inspiration og værktøjer. På skrivekurset lærte de at skrive bedre – hurtigere, fortæller Svend Løbner, der selv er journalist og direktør for Kirkeligt Medieakademi.
Lisbeth