Et juleevangelie – anno 2011

Læs tredje afsnit, hvor Josef reagerer voldsomt på Marias nyheder, men så får han en drøm.Den højgravide Maria er sammen med Josef på vej til folketællingen i Tyskland, da Maria i en toiletkø begynder at tænke tilbage på de oplevelser, som førte til, at hun idag er gravid. Hun blev midt om natten vækket af en engel, og tante Elisabeth bekræftede englens historie. Nu er hun taget på besøg hos sin kæreste Josef og har netop fortalt ham, at hun er gravid.
Josef så fuldstændig desorienteret ud. ”A’ hva’ er du?!” udbrød han. Maria sank en klump og næsten hviskede, ”Jeg er gravid, Josef”. Ordene blev hængende i den ubehagelige stilhed, der var mellem dem. Josef rystede stille på hovedet. Han åbnede munden som for at sige noget, men lukkede den igen. Efter flere minutters stilhed, kunne Maria ikke holde det ud længere.
”Josef, det er altså ikke sådan, som du tror, det er..” Længere nåede hun ikke, før han satte pegefingeren på hendes læber som et tegn på stilhed. Han fjernede fingeren igen og begyndte selv at tale.
”Er det ikke, som jeg tror det er! Hvordan kan det være anderledes? Du har været sammen med en anden, og så kommer du her og prøver at bilde mig ind, at det ikke er, som jeg tror det er. Hvad vil du have, jeg skal tro? Jeg ved udmærket godt at det ikke er mig, der er barnets far! Tror du, jeg er dum eller sådan noget!”
Hans stemme havde hævet sig, så han næsten råbte. I næste nu kastede han en sodavandsdåse gennem rummet, så den ramte et billede, der hang på vægen. Det faldt til jorden med et brag, efterfulgt af et højt klir.

Maria fór tilbage i sofaen.Hun var fuldstændig chokeret over Josef’s reaktion. Nok havde hun regnet med, at han ikke ville tage det pænt, men hun havde lige godt aldrig hørt ham hverken råbe eller kaste ting gennem rummet. Hun rystede stadig efter chokket og var fuldstændig mundlam. Hun turde næsten heller ikke sige mere; hvis han kunne blive så sur, hvad kunne han så ikke finde på at gøre, hvis han hørte resten af historien? Tavsheden efter klirret rungede i rummet i lang tid. Ingen af dem sagde noget, ingen af dem havde noget at sige. Maria sad længe, før hun havde samlet sig mod nok til at fortælle resten af historien. ”Jamen, Josef,” hviskede hun. Hun tog en dyb indånding for at fortsætte med at fortælle historien, bare lidt højere og meget hurtigere denne gang. ”Der kom en engel. Han sagde, at jeg skulle være mor til Guds barn. Han sagde også noget med, at min gamle tante Elisabeth skal have en baby. Og at vi skal kalde vores søn Jesus. Og.. og.. og.”
Hendes talestrøm blev stoppet af hendes tårer, der flød ned af kinderne på hende som en anden syndflod. Hun tørrede dem hurtigt væk med kanten af sit ærme, før hun tog mobilen frem og ringede til sin kommende svigermor, eller nok nærmere tidligere kommende svigermor.

Hulkende fik hun fortalt, at hun gerne ville hentes, og de lovede at komme så hurtigt som muligt. Hun prøvede at berolige dem, men kunne høre, at de var helt fra den.
Josef sad bare og stirrede på hende. For første gang i alle de år hun havde kendt ham, kunne hun ikke se, hvad han tænkte. Men det var nok ikke noget godt, så hun havde ikke lyst til at spørge.
Han brød stilheden til sidst. ”Er du fuldstændig fra den? Først kommer du og fortæller mig at du er gravid, så snakker du om engle og din gamle tante. Hvad sker der lige oppe i dit hoved?”
Maria sukkede, hvordan skulle hun dog kunne forklare ham det. Havde hun ikke oplevet det selv, så havde hun da heller ikke troet på det. Hun ville prøve at forklare det en gang endnu. Det var jo Guds plan, så et eller andet sted måtte han jo have styr på det. Det håbede hun i hvert fald.
”Josef, prøv lige at hør på mig en sidste gang, inden jeg tager hjem. Og prøv lige at høre på alt, hvad jeg har at sige, inden du afbryder mig!” Hun fortalte hele historien fra den ene ende til den anden. Josef så stadig lige vred, såret og desorienteret ud, men i det mindste kastede han ikke længere med dåser.
Da hun var færdig med historien, kom hans forældre. Maria fandt sine ting og vinkede farvel til Josef, som stadig sad i sofaen og så helt forkert ud.

Der var tavshed på hele køreturen hjem, og Maria følte ikke for at bryde den. Hun sagde pænt tak og godnat, før hun smuttede op på deres lille gæsteværelse.
Det var ikke mange timer, Maria fik sovet den nat. Hun kunne ikke lade være med at tænke på Josef, på hvordan han havde taget det, og om det virkelig var slut nu. Han havde ikke sagt, at det var slut, men det virkede ikke som om, han ville have mere med hende at gøre. Han havde end ikke sagt farvel. Nåh, det var der ikke noget at gøre ved, som sagt havde Gud nok det hele i sine hænder.
Nu var det på tide at hun kom hjem igen. Hun havde ikke mere at gøre i Nordjylland. Hun stod op, pakkede sine få ting sammen og listede ud i køkkenet for at tage noget at spise. Da hun kom derud, var de andre allerede stået op, og bordet var fyldt med en dejlig lækker morgenmad. Det fik et lille smil frem på Marias læber. De snakkede kun lidt under måltidet, men ikke om noget alvorligt. Bagefter kørte de hende til toget.
På stationen hoppede hun på toget mod Aarhus. Hun kunne ikke koncentrere sig om at læse i dag. Hun havde heller ikke lyst til at komme hjem igen, for hjemme gik hverdagen bare sin vante gang uden Josef, og med alt for meget arbejde, som hun snart ikke ville kunne klare, hvis hun fik morgenkvalme. Egentligt ville hun bare gerne væk, langt væk, indtil stormen var drevet over. Men hvor skulle hun tage hen?

I mellemtiden havde Josef haft en mærkelig drøm. Han havde virkelig været i tvivl om, hvad han skulle gøre med hensyn til Maria. Men han havde ikke fundet ud af noget endnu. Den aften, da han havde lagt sig til at sove, havde han en meget mærkelig drøm! I drømmen så han en skinnende engel. Den var noget så smuk og meget stor.
Englen sagde: ”Josef, Davids søn, vær ikke bange for at gifte dig med Maria; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.” Derefter forsvandt englen igen i en skinnende sky.
Næste morgen da Josef vågnede, tænkte han længe og grundigt over den drøm han havde haft. Det var meget mystisk, men det passede jo sammen med det, Maria havde fortalt ham. Han havde svært ved at tro det. For nogen gange kan man jo godt drømme noget, fordi man har tænkte så meget på det…