Kommer adventskransen også fra Christiansfeld?

Ikke blot adventsstjernen, men også adventskransen stammer måske fra en lille, men ikke helt ubetydelig flække i Sønderjylland.Da vores grafiker Niels læste artiklen om adventsstjernen, der kommer fra Christiansfeld, bemærkede han, at adventskransen vist også kom her fra Brødremenighedens by, hvor Udfordringen bor.
Jeg troede, det var en af hans mange lokale skrøner, men undersøgte det så alligevel…
Her er, hvad jeg opdagede.
Traditionen med at pynte en adventskrans op til jul skulle være opstået i Oberschlesien.
Hvis man ikke lige ved, hvor det er, kan bagsideredaktionen oplyse, at det ligger i det sydvestlige Polen.
Schlesien og de gamle lande Bøhmen og Mähren var hjemsteder for den gamle Brødrekirke. En bevægelse, der måske går helt tilbage til apostlenes tid, og som blev forsøgt knust af den katolske kirke omkring 1500-1700. Bl.a. blev Jan Huus brændt på bålet.

Meget tyder på, at traditionen er opstået i dette område.
Formentlig var adventskransen en kristen udgave af romernes sejrskranse af laurbær. Med kransen hædrede man den, der havde sejret i krig eller sport.
De fattige bønder i den forfulgte Brødrekirke brugte i stedet mos fra skovbunden for at skabe en sejrskrans for deres lidende Lam, Jesus Kristus, som de forventede (advent) skulle komme tilbage som sejrherre.

Men hvordan kom adventskransen så til Danmark?
Adventskransen blev folkeeje i Danmark under 2. verdenskrig og kom på julemærket i 1946.
Under besættelsen var den blevet et stille symbol på frihed med sine lys og røde nationale bånd. (Oprindelig var det lilla bånd – den kirkelige bodsfarve.)
Men vi må længere tilbage.
For allerede i 1918 hængte Dronning Alexandrine (som kom fra Tyskland) en adventskrans op på Amalienborg for at trøste sin landflygtige bror.
Og endnu før, i 1914, hængte en overlægefrue i Aabenraa én op, fordi hun savnede sin mand. Han lå ved krigsfronten i julen under 1. verdenskrig, ligesom andre tvangsindkaldte unge sønderjyske mænd.
Fruen huskede, at hun havde set en adventskrans hos sin mormor i Thüringen i 1888. Hun fik derfor lavet en krans med hjælp fra en gammel kollega fra – Oberschlesien.
Men dermed slutter sporet ikke, for man véd, at der også før den tid var adventskranse i Haderslev – og endnu før i… ja, vores lille Christiansfeld.
For her lå den kristne by, som kong Christian VII og Struense gav den forfulgte bevægelse lov til at opføre i 1772.
Her i fristaden var der religionsfrihed og et rigt åndeligt liv. Der var livlige forbindelser til Herrnhut i Østtyskland.
Her havde brødremenigheden sit moderne udspring som fornyelsesbevægelse. Og hertil var de forfulgte brødre og søstre strømmet fra Polen og Tjekkiet.
Måske var det digterpræsten Niels Johannes Holm i Christiansfeld, der fik kransen her til landet. Det ville ligne ham. Han solgte i 1800-tallet også 20.000 bibler, oprettede et missionsselskab, udgav et missionsblad på dansk og engelsk her fra denne lille flække. Han skrev, oversatte og udgav en norsk salmebog med over 300 salmer, osv. Bl.a. de skønne julesalmer: Tak og ære være Gud! og Gør døren høj, gør porten vid!
Men nu skal vi jo ikke prale af vores lille flække, bare fordi Udfordringen også ligger her. Så vi vil heller ikke blære os med, at honningkagerne stammer herfra, eller Husandagts-kalenderen, Løsensbogen, den moderne ydre mission, tværkirkeligheden, osv.
Der er jo heller ikke plads…
Nissen.