Gode råd er gratis

Jeg har opdaget et problem! Det er et alvorligt af slagsen. Der er nogen, som vil give noget, men ingen vil have det.
Udbud og efterspørgsel passer ikke sammen. Det er lidt ligesom den der sang: ”Nogle har mad, men kan ikke spise – andre kan spise, men har ikke mad” (- nok det mest tragikomiske bordvers, jeg har mødt, som samtidig sidder lige i øjet).Men problemet… Problemet er, at: Unge, teenagere, gym’ere, ferske studerende, og hvem, der ellers måtte føle sig unge, de (vi?) ved ikke alt.
De vil gerne prøve selv, lære af egne fejl, mærke livet og hvad der nu ellers findes af udtryk og undskyldninger for at gentage generationers dumheder (undskyld, men jeg snakker også om mig selv her). Og jeg forstår det godt – jeg har jo lige selv været der. Efter en hel barndom med regler og grænser osv. osv., har man brug for at få testet af, om man kan selv. Om det holder.
Men samtidig. Og det er her problemet opstår. Så sidder der en kææææmpe bunke mennesker. Fra min alder og op. Som har klaret livet mere eller mindre godt. Men i hvert fald har lært et og andet fra deres gode og dårlige erfaringer. Og de (vi?) vil så gerne give det videre, for at hjælpe, opmuntre, vejlede og rådgive det næste hold unge, som er desperate efter at nyde friheden. De prøver at snige lidt visdom ind hist og her: ”Hvad der er sparet er tjent”, ”Det er godt at have en uddannelse at falde tilbage på”, ”Hold fast i Bibelen mit barn – det kan hjælpe dig igennem”. Og også nogle lidt mere velformulerede råd. Problemet er: De unge har ikke bedt om rådene, de venter (som oftest) blot på, at du er færdig, så de kan komme videre med deres liv, som du jo alligevel ikke forstår.
Hvad skal vi dog gøre? Det er dumt ikke at ville lære af andres fejl. På nogle områder bliver man nok nødt til at lave sine egne, men hvis man skal gøre det på alle områder, bliver man jo aldrig færdig. Samtidig er det jo heller ikke smart, hvis de modne mennesker fyrer alt muligt af i en tro på, at bare fordi de er ældre, så ved de jo alt. Det kræver en vis portion ydmyghed at give ud af sin visdom. Men hvornår og hvordan skal de gøre det?
Der burde være en internetside, hvor unge kunne gå ind og skrive specifikationer på et modent menneske, som de havde lyst til at lytte til, og så kunne der samtidig gå modne ind og registrere sig. Så kunne man finde en person, som havde nået nogle af de ting, man selv gerne ville og så lære af dem. Se, det ville være smart.