Hvor har Gud adresse?

For dette siger den højt ophøjede, som troner for evigt, og hvis navn er Hellig: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at opli­ve den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte. (Es 57,15)
Af Gunni Bjørsted
Præst og forfatter

Gud har dobbeltadresse.
Og han bor hele tiden begge steder!
Han er alle­stedsnærværende.
Han er på én gang hinsides alle skabte ting, og samti­dig lige her.
Han bor i Det Højeste – og i vores hjerte.
Ham, vi aldrig til fulde kan definere eller rumme, er kommet til os med sit hellige nærvær.
På grund af Jesu Kristi død og opstandelse for vores skyld.
Han er helt uberørt af vores tanke om, at vi er da en ueksotisk og ufin adresse.
Til gengæld er han dybt berørt af vores behov for at have ham boende, og for at lade ham gøre os til et godt kvarter: til et sted, hvor vi også er glade for at bo, og hvor andre kan lide at komme på grund af hvi­len og atmosfæren.
Det gælder også til fulde, når vi synes, at vores liv lig­ger i ruiner.
Når hjertet er knust.
Der er mange storme, der kastes mod vores livs hus.
Og bulldozere, der vil vælte vore mure.
Drømme, der er bristet.
Idealer, vi har skrottet, fordi de bare var for svære at holde fast i.
Tillid, der efterhånden hænger i laser.
Og hele grunden er måske fyldt op med affaldssække, proppet med skyld og kommen-til-kort.
Stadig er vi Guds ønskebolig.
Jesu kors er affaldscentralen med kapaci­tet til at tage imod alt vores skrald.
Og Jesu opstandelse er ressourcen til nybygning og til såning af sunde og smukke ting i vores have.
På grund af Gud munder vores liv ikke ud i ruin.

”Mit folk skal bo på fredens boplads, i boliger, hvor tillid råder, på hvilesteder, hvor de kan være sorgløse.” (Es 32,18).

Fra bogen ”Dagslys
– en pilgrimsrejse på 365 dage” af Morten Munch (red.)