Når Himlen åbner sig
På Udfordringens læserrejse 29. maj 6. juni skal deltagerne tilbringe to dage på øen Patmos, kirkehistorisk det sted, hvor Himlen har åbnet sig mest for et menneske. Et helligt sted, hvor apostlen Johannes skuede Himlens herlighed og endetidens afgørende begivenheder.Når Helligånden kommer. Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme.
Apostlen Johannes var blevet en gammel mand, da han i år 96 havde sit syn af Himlen. Moses var en ældre herre på 80 år, da Guds kald kom til ham. Guds kald og hans åbenbaringer afhænger ikke af vor alder.
Da Johannes blev grebet af Ånden, skete der en vældig udvidelse af hans syn på Jesus. Johannes havde vandret på vejene i Israel sammen med Jesus fra Nazaret, havde oplevet hans mirakler, set hans korsfæstelse og oplevet hans opstandelse og himmelfart, men først som gammel mand på øen Patmos så han Jesus som verdensherskeren og verdensdommeren. Han så en, der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt som det hvideste uld, som sne, og hans øjne som luende ild. Hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. I sin højre hånd holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stod et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke. Han sagde: Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget.
Vort syn på Jesus er ofte alt for begrænset. Et besøg i apokalypsegrotten på Patmos kan måske være med til at udvide vores åndelige syn, således at vi ser mere af Jesu herlighed. Under alle omstændigheder er det vigtigt for enhver kristen at bede om, at Helligånden må komme over en, så troen styrkes og udvides.
Apostlen Paulus var i Himlen, men fik ikke tilladelse til at fortælle herom. Han fortæller om sin oplevelse: Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette menneske om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale.
Umiddelbart før den første kristne martyr, Stefanus, blev stenet til døde, stirrede han, fuld af Helligånden, mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: Nu ser jeg Himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.
Johannes så en åben dør ind til Himlen, og røsten sagde: Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske. Straks blev han grebet af Ånden og så en trone stå i Himlen og én sidde på tronen. Rundt om tronen var der 24 ældste og de fire livsvæsener, og tilbedelsen lød både dag og nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den almægtige, han som var og som er og som kommer, og de lagde deres kroner ned for tronen og sagde: Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt.
Jeg vil tro, at Johannes bøn og tilbedelse efter dette syn fik en anden karakter. Når vi, når du, beder og tilbeder, hvad er det da for et indre syn, du har af Herren?
Johannes ser derefter den vigtigste bog, der nogensinde er skrevet, men gribes af fortvivlelse, da han bliver klar over, at ingen kan åbne den, indtil han får øje på det slagtede lam, der har myndighed til at åbne bogen og se navnene i livets bog. Lammet er den eneste, der kan åbne bogen, og han er også den eneste, der kan indføre mit og dit navn i livets bog.
Da lammet bryder seglene på bogen, oprulles endetidens store begivenheder i tre hovedafsnit, hvor døden og dødsriget i seglperioden får givet magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr. I basunperioden gives der magt over en tredjedel af jorden, hvor en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt det grønne græs brændte op. En tredjedel af vandet blev til malurt, en tredjedel af solen og månen og stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså. Og en tredjedel af menneskene blev dræbt. Endelig kommer vredesskåle-perioden, hvor hele verden står i brand, alle levende væsener i havet dør, folkeslagenes byer styrter sammen, øerne forsvinder, og bjergene er ikke mere til.
På toppen af denne rædselsperiode sker forløsningen ved, at Jesus Kristus kommer igen på himlens skyer, og alle skal se ham, den gennemborede. Djævelen bindes for tusind år, og Kristus stifter sit 1000-års rige.
Det er meget vigtigt for os som kristne at være bærere af det levende håb, at Kristus er opstanden og aldrig mere kan dø. Det er også vigtigt at være optimister, Gud er stadigvæk på tronen og styrer verdens gang, gennem medgang og modgang, frem mod den nye himmel og den nye jord, hvor han har lovet, at der er en bolig til enhver af os. Der vil han tørre hver tåre af vore øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Der skal ikke mere være nat, og der er ikke brug for lamper eller lys fra solen, for Herren vor Gud skal lyse for os, og vi skal være konger i evighedernes evigheder sammen med Kristus og alle de hellige.
Derfor skal vi løfte vore hoveder og se fremad.
Det er mit håb, at deltagerne på Udfordringens læserrejse med besøget på Patmos må se på fremtiden med håb, eller sagt med ordene fra Jeremias: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.
Af rejseleder Stig Christensen
