Patricia hjælper flygtninge i Rom og Athen

Patricia Kirk havde en anderledes nytårsaften sammen med flygtninge. Det gjorde et stort indtryk på hende.Patricia Kirks nytårsaften var ikke, som den plejer at være. Hun var i både Rom og Athen, hvor hun delte mad ud til flygtninge.

Tim Uthmann (tv.) og datteren Joy på 3 år. De er sammen med Tims kone Rachel en del af Refugee Highway Partnership. 19-årige Arif (i midten) har været i Italien, siden han var 14 år, hvor han kom som et uledsaget flygtningebarn. Patricia ses yderst til højre.
Tim og Rachel inviterede Arif med på en dagstur i Zoo, da han ikke troede, giraffer fandtes i virkeligheden. Arif er lige kommet tilbage fra Pakistan, hvor han besøgte sin mor og 14-årige bror, som han så for første gang, siden de flygtede fra Afghanistan.

– Nytårsaften var jeg med til at dele 150 varme retter og 180 madpakker ud til hjemløse uledsagede afghanske flygtningebørn og unge flygtninge-mænd på Ottavia-stationen i Rom, hvor de bor og opholder sig i opsatte tomandstelte, fortæller Patricia Kirk fra Rom til Udfordringen og fortsætter: 
– Ti frivillige fra to forskellige kirker brugte dagen på at tilberede et lækkert nytårsmåltid. På grund af ferielukning i flygtningecentrene, der ellers tilbyder mad, havde flere ikke fået mad dagen før. Da vi blev forsinket med maden, ringede flere af børnene derfor for at høre, om der blev serveret mad i dag. To dage uden mad ville være lang tid.

En af dem, der har siddet og ventet på maden, er 16-årige Zalim. Zalim viser sit italienske pas og fortæller, at han ikke kan finde arbejde. Han prøver stadig, men fortæller, at han er ved at opgive. Da han ikke har arbejde, kan han ikke komme i skole, da han ikke har penge til at købe det, man skal bruge for at gå i skole – som nye sko uden huller. Zalim har været i Italien i to år og bor stadig på stationen.

Nytårsmaden hjalp en 17-årige pige og hendes far fra Afghanistan til med. De hjalp med at lave ris, som man gør i deres hjemland. Datteren er den ældste af en søskende-flok på seks i alderen 5-17 år. Familien kom til Italien i marts efter forfølgelse og tortur i Afghanistan. Faren blev kristen for ti år siden, efter at han som Røde Kors-medarbejder havde fået en bibel af en kollega. Ved en hemmelig husgudstjeneste blev der filmet med skjult kamera, og da det er forbudt at være kristen i Afghanistan, blev faren fængslet og idømt dødsstraf. Efter protester og mange der bad, blev faren efter ni måneder hjulpet ud og familien mirakuløst sendt ud af landet til Vatikanet, der havde valgt at give familien asyl.
  

Tim Uthmann forbereder nytårsmenuen for 150 hjemløse, uledsagede flygtningebørn og unge mænd.

Patricia Kirk var egentlig på vej til Athen, hvor hun skal være de næste seks måneder i et flygtningeprojekt. Men hun valgte at gøre et stop i Rom for at hjælpe Tim og Rachel Uthmann med nytårsarrangementet. Hun beskriver dem som ”et fantastisk par midt i 30’erne” (De er partnere i Refugee Highway Partnership). De har arbejdet med flygtninge i Rom siden 2007.
I foråret 2011 valgte Patricia Kirk at følge flygtningeruten som de uledsagede afghanske flygtningebørn foretager på deres rejse til Europa. Det gjorde hun i forbindelse med sit sociologi-speciale ved Aalborg Universitet. Hun fortæller til Udfordringen:
– Det blev en rejse tæt på børnenes daglige kamp for overlevelse og tæt på en situation, hvor børnene er fastklemt mellem en lang række forhold, hvor de er fuldstændig overladt til sig selv i et immigrationskaos, hvor de udnyttes, er udsat for voldelige overfald, arbejder under sundhedsskadelige og uhumske forhold, samler efterladenskaber af mad og tæpper i skraldespande, bor og sover i udkanten af byerne eller parkerne, hvor det er farligst at færdes. Det blev en øjenåbner for mig omkring de forhold, som flygtninge lever under inden for de europæiske grænser – forhold som jeg tror, mange af os danskere ikke er bekendte med.Patricia fortæller videre:
– Gennem de tre uger, speciale-rejsen varede, var jeg frivillig på nogle af de kristne flygtningecentre, som de uledsagede flygtningebørn møder på deres rejse til og gennem Europa, og jeg så hvilke muligheder, der rent faktisk er for at hjælpe.

Og nu er Patricia Kirk så i Athen, hvortil hun ankom den 1. januar. Hun er involveret i to rigtig spændende KIT-flygtningeprojekter, der har til formål at hjælpe nogle af de tusindvis af flygtninge, der lige nu strømmer til Grækenland – heriblandt uledsagede flygtningebørn.
KIT står for Kirkernes Integrations Tjeneste, og de er partnere i Refugee Highway Partnership Europe. Det er et netværk for kirker og kristne organisationer, som arbejder for at hjælpe de mange hundrede tusinde flygtninge, der lige nu befinder sig i Europa.
Om involveringen i Athen siger Patricia Kirk:
– Gennem KIT drømmer jeg om at være med til at give danske kirker en mulighed for at være med til at hjælpe nogle af disse flygtninge, der lever uden adgang til mad, sikkerhed og sundhedshjælp – og det lige uden for vore grænser.

Patricia Kirk har været i praktik i KIT, og de næste seks måneder skal hun arbejde for KIT i Athen.
– Det har påvirket mig dybt at møde flygtningebørnenes hjerteskærende historier, komme tæt på deres anstrengelser for at overleve i hverdagen og iagttage deres håbløse situation. Disse flygtninge og flygtningebørn er i sandhed ”en af mine mindste”, sådan som Jesus taler om i Matthæus kapitel 25, vers 40, siger Patricia og fortsætter:
– Jeg tror, at Jesus altid vil udfordre os til at være noget for den mindste. Kirkens opgave må altid være at være noget for den mindste. Om det er den mindste på arbejdspladsen, på studiestedet, eller om jeg får øje på den mindste i de yderste afkroge af samfundet. Lige nu er jeg her i Athen, og jeg kan ikke lade være med at tænke: ”Tænk, hvor store muligheder kirken her har for at hjælpe i en situation, hvor samfundene alene ikke magter opgaven – og hvor mennesker ellers ikke ser håb.”