560.000 kæmper for kristen kvindes liv
Den kristne kvinde Asia Bibi, der både har mand og børn, er dømt til døden i Pakistan for blasfemi mod Profeten Muhammed. Det har fået 560.000 personer verden over til at underskrive en anmodning til den pakistanske regering for at få hende løsladt.
Asia har anket sin dom, men sidder stadig fængslet indtil der kommer et afgørende resultat.
Den kristne organisation The Voice of the Martyrs (VOM) har oprettet en hjemmeside, hvor man kan gå ind og støtte løsladelsen af Asia. VOM afleverer desuden underskrifter til den pakistanske ambassade i Washington D.C. Deres mål er at samle en million underskrifter i håb om løsladelse. Efter deres første levering af underskrifter fik de svar fra en af embedsmændene, at de måtte være tålmodige, fortæller Christian Telegraph.
Susan