LÆSERREJSE
I Paulus fodspor i Athen og Efesus
Udfordringens læserrejse 29. maj 6. juni 2012 foregår i fodsporene af apostlene Paulus og Johannes. Vi fortæller her om Paulus ophold i Athen og Efesus.Paulus i Athen. Omkring år 52 på sin anden missionsrejse nåede Paulus til grækernes berømte hovedstad, Athen, opkaldt efter visdommens gudinde Athena.
Rejseleder er pastor Stig Christensen,
Sønderborg.
Alle veluddannede mennesker på den tid talte græsk, og mange af de kendte romere som Cicero, Brutus, Antonius og Horats havde studeret ved universitetet i Athen.
Byen var bygget omkring den smukke Akropolis-høj, hvor vi i dag finder resterne af nogle af de store gamle templer. Vest herfor lå Areopagus-højen og det store Pottemager-torv. De mange gudebilleder i byen fik forfatteren Petronius til at sige: Det er lettere at møde en gud i Athen end et menneske.
Paulus begyndte sin berømte tale på Areopagus med at fortælle, at han fandt et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det gav Paulus lejlighed til at fortælle, at han kendte den levende Gud, og i en kort tale nævner han de væsentligste kristne grundsandheder.
1. Gud, som skaberen af alle ting.
2. Gud bor ikke i templer bygget af hænder.
3. Gud trænger ikke til noget fra mennesker, for han giver alle liv og ånde.
4. Af ét menneske har han skabt alle folk.
5. Han har fastsat bestemte tider og grænser for, hvor menneskene skal bo. Jeg synes, at denne kristne grundsandhed er værd at huske på i disse EU-tider, hvor magtbegærlige politikere i fredens navn ønsker at gøre EU så magtfuld som overhovedet muligt og følgelig vil begrænse magten til en elite med centrum i Bruxelles, hvorfra hele Europa skal styres. Personligt har jeg svært ved at se forskellen på dette magtbegær og tidligere tiders magtsyge konger og præsidenter, der ville underlægge sig Europa, ja, måske hele verden, hvis det kunne lykkes for dem. Resultatet er altid det samme, undertrykkelse og ensretning. Undertrykkelse og ensretning er dybest set altid Djævelens værk, mens kristendommen taler om frihed, forskellighed, enhed uden at være ens og kærlighed i respekt for hinanden og uden tvang. Et folk har grænser, og efter Guds plan skal folkeslagene være forskellige, men den kristne udfordring er altid den samme, at vi skal bestræbe os på at elske hinanden.
6. Gud er allestedsnærværende, for i ham lever vi, ånder vi og er vi.
7. Nu er tiden kommet, da ethvert menneske skal omvende sig til Kristus.
8. For Jesus Kristus skal dømme ethvert menneske på dommens dag.
9. Jesus Kristus er opstået fra de døde.
En klar kristen tale havde dengang som i dag altid samme resultat: Nogle vender sig bort, og andre kommer til tro. En af dommerne på Areopagos, Dionysius, og en kvinde, der hed Damaris, og flere andre kom til tro. Dionysius regnes for at være den første biskop i den græsk- ortodokse kirke.
På sejlturen fra Korinth mod Jerusalem ved afslutningen af sin anden missionsrejse aflagde Paulus et kort besøg i Efesus.
På sin tredje missionsrejse opholdt han sig i byen i omkring 3 år og så store følger af sin virksomhed. Evangeliet udbredtes ikke alene i byen, men i hele den romerske provins Asia ved apostlen og hans medarbejdere.
Et vidnesbyrd herom er Efeserbrevet, skrevet nogle år senere fra fængselsopholdet i Rom. Brevet er en slags rundskrivelse til Efesus-menigheden og til alle de kristne menigheder i provinsen. Dette brev omtales ofte som Brevenes dronning, højdepunktet af kristen tankegang.
I disse år (55-58 e. Kr.) flyttedes kristendommens centrum og tyngdepunkt fra Jerusalem og Antiokia, hvor det hidtil havde ligget, til Efesus og omegn, som beholdt denne førerstilling i over 100 år.
Efesus var en gammel græsk by, som den romerske kejser Augustus gjorde til hovedstad i provinsen Asia. I denne periode voksede byen i magt og velstand, og da Paulus opholdt sig i byen, var indbyggertallet over 200.000. Der blev bygget templer for kejserne, og desuden var byen centrum for dyrkelsen af Artemis, romernes Diana. Midtpunktet i byen var templet for den store gudinde Artemis, jagt- og frugtbarhedsgudinden, der blev afbildet med mange bryster og en krone på hovedet. Artemis blev dyrket med stor lidenskab, lemlæstede præster, præstinder og tempelprostitution. Manden Herostratos blev i 365 f. Kr. herostratisk berømt, da han nedbrændte Artemis-templet for at blive kendt. Derefter byggedes et nyt, der blev regnet for et af verdens 7 vidundere, indtil goterne omkring 260 e. Kr. ødelagde det. Byen kaldte sig tempelvogterske både for Artemis og senere for kejseren, der også lod sig tilbede.
I Efesus var der en stor jødisk koloni, der ifølge den jødiske historieskriver Josefus allerede 200 år f. Kr. havde egen synagoge i byen. Da Paulus kom til byen gik han efter sin sædvane til den jødiske synagoge, hvor han fik lov til at føre samtaler i tre måneder, før flertallet fik ham smidt ud. Dernæst holdt han daglige samtaler i over to år i Tyrannus skole. Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus hænder. Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud.
På grund af vækkelsens omfang opstod der efterhånden uro i byen, fordi salget af Artemistempler i sølv gik ned. Anført af sølvsmeden Demetrios samledes en stor folkeskare i byens store amfiteater, hvor der var plads til 25 000 mennesker.
Her anklagede man Paulus for at vildlede mennesker, når han sagde, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder, og under råbet: Stor er efesernes Artemis! slæbtes nogle af Paulus medarbejdere hen i amfiteatret, hvor det dog endte fredeligt, idet byskriveren fik beroliget menneskemassen.
Herefter forlod Paulus byen og vendte ikke senere tilbage hertil, men på tilbageturen på sin tredje missionsrejse gjorde han ophold i havnebyen Milet, hvorfra han tilkaldte de ældste fra Efesus og bl.a. formanede dem med ordene: Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig ved sit eget blod. Jeg ved, at når jeg er borte, vil der komme glubske ulve til jer, og de vil ikke skåne hjorden. Ja, blandt jer selv vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig. Derfor skal I være på vagt. Denne formaningstale er også højaktuel i Folkekirken i dag.
