Den formodede morder belejret i Toulouse – hans fire ofre begravet i Jerusalem

Samtidig med at begravelsen af de fire franske jøder fandt sted i Jerusalem, er den formodede morder belejret af fransk politi i en bygning i Toulouse.
Han er svært bevæbnet og har såret tre franske politibetjente. Forhandlinbgerne med ham er brudt sammen. Han siger, at han vil overgive sig senere idag – med et smil.

Han er blevet identificeret som Mohammed Merah, 24, af algiersk baggrund,. Han påstår at han er tilknyttet terroristorganisationen al Qaeda. Det menes, at han for nogle år siden har været arresteret i Afghanistan.

Indbyggerne i denne sydlige del af Frankrig har været dødsens skræmte i det sidste døgn, efter hans massakre af tre børn og en voksen ved en jødisk skole. Det menes, at det er den samme mand, som fornylig dræbte tre franske soldater. Hans angreb har været efter samme recept – han er efter drabene flygtet på en sort scooter. Der har været alarm i Toulouse-området, og franske eliteenheder er blevet indsat.

Politiet har indledt den største menneskejagt nogensinde, og den gav bonus, da det viste sig, at han har barrikaderet sig i en bygning og med sine forskellige våben har holdt politiet stangen i mange timer.

Mens dramaet i Toulouse fortsætter, har der været begravelse i Jerusalem af attentatmandens fire ofre, den 29-årige rabbiner Jonathan Sandler, hans to sønner Arieh på seks år og Gabriel på tre. Det oplystes iaftes, at det fjerde offer, den otte-årige Miriam Monsonego, skulle begraves i Frankrig, men familien ombestemte sig, og hun blev sammen med de tre andre begravet i Jerusalem.

Tusinder fulgte de fire ofre til graven. Jonathan Sandlers kone er gravid – uden sine andre børn og sin mand. Hin er sønderknust og kunne næsten ikke bevæge sig. Det samme gjaldt Miriams mor.

Blandt deltagerne i begravelsen var den franske udenrigsminister, Alain Juppe, der sagde, at mordene har chokeret alle franskmænd.

– Jeres sorg og smerte er også vores, sagde han. Hele Frankrig er i chok. Frankrig er besluttet på at bekæmpe antisemitisme. Frankrigs 65 milliooner indbyggere vil ikke tolerere angreb på jøder.