Venstre sidebanner eksempel

Israel frygter Hizbollah vil få flere våben ved syrisk våbenhvile

Hizbollah har allerede 40.000 raketter og missiler rettet mod Israel. Israel frygter flere i tilfælde af våbenhvile. Mens verden håber på en våbenhvile i Syrien, frygter Israel, at dette vil medføre, at flere våben vil finde vej til den ekstremistiske Hizbollah-organisation i Libanon.I Jerusalem er der bekymring over, om våben fra Syrien vil begynde at strømme over den
porøse grænse og blive brugt af Hizbollah.

Denne organisation har allerede 40.000 raketter og missiler rettet mod Israel – flere end den havde under krigen mod Israel i 2006.

FN-generalsekretær Ban Ki-moon har flere gange henstillet til at gøre en ende på overførsel af våben fra Syrien til den iransk-understøttede Hizbollah-organisation. Ifølge Sikkerhedsrådets resolution nr. 170 ”vil der ikke blive nogen våben uden den libansiskse regerings samtykke”.

Det pan-arabiske dagblad ”Al- Hayad” skriver:

– Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, mister mange af sine støtter, der har fået nok af ham og hans politiske dobbeltspil, i særdeleshed i lyset af hans støtte til Assad-regimets systematiske og modbydelige nedslagtning af mennesker.