Kvalitets hiphop

En af dem, der har været længst i den kristne hiphop-branche, er KJ 52. Han har gennem de sidste mange år spyttet den ene gode cd ud efter den anden. Det er en mand, som borger for kvalitet.
Det kan måske også blive lidt kedeligt i længden, hvis man laver den samme musik på plade efter plade. På dette album er det stadigvæk den solide og gode hiphop, som kendere af KJ 52 elsker. Men albummet har fået et lille tvist, så der er lidt mere club dance og rock over sangene. Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, men jeg synes, det klæder musikken et godt stykke hen ad vejen. Desuden optræder gæstesolister, som blandt andet tæller Canton Jones, Lecrae og This’l.
Teksterne er – som altid – fokuserede på håbet og tilgivelsen, vi har i Jesus. KJ 52 peger ikke fingre ad andre i sine tekster. Han kender sin syndige fortid og fokuserer på nåden og selverkendelsen. Et eksempel på det er i titelnummeret Dangerous:
/ your wings are broken yet you keep on flying / every time i talk to you, you never recognize it / holding on to your past yet you keep denying / try to mask you’re hurt in all the junk that you’re trying / yet i’ll be lying if i said it’s all ok / you’re missing church man, it’s getting worse today / it’s obvious that you’re hurt, that’s the role you play /
og lidt senere fortsætter han:
/ and the final thing i’ve got to say now honestly / the one i’m talking about…is me /
Jeg synes generelt, at albummet svinger lidt for meget mellem genrerne og tempoet i sangene, så man mangler lidt en rød tråd gennem alle numrene. Det er sådan nogle ting, der gør, at albummet lige mangler det sidste for at få topkarakter. Dette er måske ikke det bedste album, KJ 52 endnu har lavet, men det er bestemt værd at lytte til. Det er et solidt og godt album, som viser, at KJ 52 langt fra er færdig med at levere kvalitet.
Henrik