Tove inviteret til Dronningens haveselskab på Fredensborg

Pinsepigen fra Haderslev har livet igennem arbejdet frivilligt for at hjælpe andre. Nu inviteres hun af samfundets top.
Tove Videbæk var for nylig inviteret til at møde USAs tidligere præsident Bill Clinton i Bella Centret, og på tirsdag skal hun til haveselskab med selveste Dronningen!
Altsammen er det en anerkendelse af, at den gæve politiker gør et stort arbejde som frivillig og formand for Hospice Forum Danmark.
Dronningens haveselskab foregår på Fredensborg Slot.
Ud over personligt at blive inviteret fik Tove Videbæk af Hofmarskal Ove Ullerup til opgave også at udpege 6 andre personer, der som frivillige på hospiceområdet i Danmark, har gjort en særlig og bemærkelsesværdig indsats.
Brev fra Amalienborg?
– Da jeg modtog det første brev med den foreløbige invitation, kiggede jeg en ekstra gang på kuverten, som var stemplet ”Amalienborg”, fortæller Tove Videbæk.
– Bag på kuverten var der en kongekrone. Jeg tænkte: hvad sker der lige? Og stor var naturligvis min overraskelse og glæde, da jeg så, at brevet indeholdt en invitation til Dronningens og Prinsgemalens haveselskab på Fredensborg Slot.
– Jeg glæder mig rigtig meget til at deltage – sammen med de 6 frivillige, som jeg fik lov at udpege.

Dronningen: Godt, vi har de frivillige
Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.