FN-chef i Teheran: ‘Stop trusler mod Israel’
FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, har på en international konference i Teheran stærkt kritiseret iranske lederes undsigelse af Israel.
Konferencen er et møde af de såkaldte ikke-tilsluttede nationer, og 120 lande deltog. USA og Israel havde henstillet til Ban ikke at deltage i det, idet hans tilstedeværelse kunne opfattes som en indirekte støtte til det iranske styre og svække boycot-bestræbelserne mod det for dets atoprojekt.
Ban lod imidlertid hånt om denne opfordring til at blive borte. Det viste sig hurtigt efter hans ankomst til Teheran, at han ville tage tyren ved hornene.
I FN i New York havde han tidligere udtalt sig imod iranske lederes truende ord mod Israel men i Teheran sagde han det mindst lige så stærkt.
Han sagde til den øverste leder ayatollah Ali Khamenei og til præsident Mahmoud Ahymadineujad, at deres verbale angreb mod Israel var anstødelige, ophidsende og uantagelige, og at de skulle standse truslerne mod den jødiske stat.
Ban Ki-moon henstillede til Irans ledere at bevise over for verden, at det iranske atomprogram er fredeligt, og at de måtte gøre noget konkret for at imødekomme Den internationale Atomenergi-Orgtanisations (IAEAs) bekymringer.
Khamenei sagde på mødet med FN-generalsekretæren, at USA ved, at Iran ikke er interesseret i at udvikle artomvåben men at amerikanerne blot leder efter en undskyldning.
Ayatollahen sagde, at atomvåben på israelske hænder udgør en større trussel mod regionenh, og at han forventer, at FN vil gøre noget ved dette
En skændsel
Statsminister Binyamin Netanyahu har betegnet topmødet i Tehera som en skændsel. Han sagde igår i Jerusalem:
– For 70 år siden blev seks millioner af vort folk tilintetgjort ved en folkedrabshandling. Verden sagde aldrig igen. Det forekommer, som om mange i det internationale samfund ikke har lært noget en skændsel og en plet på menneskeheden. Det iranske styre benægter holocaust og arbejder på at ødelægge den jødise stat. Det undertrykker dets folk, deltager i slagtningen af uskyldige syrere og råber på Død til Amerika, død til Israel.