Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 8,00 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg
– Orla@Udfordringen.dk.

Spørgsmål 1:

Kan sygdom være Guds vilje?

Kære Orla Lindskov
Jeg har længe ønsket at skrive dette brev til dig. Det handler om tanker, jeg har gået og tumlet med angående sygdom og angående lidelse i det hele taget.
Jeg har i fjernsynet set udsendelser om de første kristnes lidelser som martyrer i Rom. De led for evangeliets skyld og gik i døden med oprejst pande, kan man sige.
Nu med hensyn til lidelse, som er forvoldt af sygdom. Ærer man Gud ved at bøje nakken under sygdom og smerte; ærer man Gud ved at sige, at det er Guds vilje, at man er syg?
Jeg har mødt en kvinde, som var bange for at gå til forbøn for helbredelse af sin sygdom. Hun ville ikke krænke Gud, sagde hun. En præst havde sagt til hende, at hun ærede Gud med sin sygdom. Kan man ære Gud på den måde? Jeg synes det ikke.
Jeg synes, det er forvirrende med disse forskellige holdninger. Er der ikke forskel på martyrernes lidelser og så lidelser forvoldt af sygdom?
Jeg kan medgive, at martyrerne ærede Gud med deres lidelser for Jesu navns skyld. Men jeg har svært ved at se, at man ærer Gud med lidelser forvoldt af sygdom. Det er i al korthed de tanker, jeg har gjort mig. Er jeg forkert på den?
Venlig hilsen K.

Svar 1:

Gud sender ikke sygdom og lidelse

Kære K.
Jeg synes ikke, du er forkert på den.
Der har været og er stadig mange forskellige opfattelser af lidelse, også af lidelse, som skyldes sygdom. Og der er i tidens løb blandt kristne sagt mange fromme ord om sygdoms-lidelsens gode hensigt og rensende betydning. Det er blevet sagt, som om det er Gud, der gør mennesker syge.
Paulus siger, at alt virker til gode for dem, der elsker Gud. Det Paulus-ord betyder bare ikke, at det er Gud, der gør mennesker syge for at få dem derhen, hvor han vil have dem.
Hvad lærer vi om sygdom og lidelse i evangelierne? Det er det, der tæller for mig.
Vi læser i Apostlenes Gerninger, at Jesu første disciple tog Jesu syn på sygdom og lidelse med sig. De kunne ikke glemme Jesu stærke forbillede.
Disciplene havde set, hvad Jesus gjorde for de syge: – han helbredte dem.
De første disciple vidste derfor, at sygdom ikke stammede fra Gud, men derimod fra Guds modstander.
Da Paulus og Barnabas var i Ikonien, bevidnede Gud, at det ord, de forkyndte om Guds nåde og frelse, var sandt. Det skete med tegn og undere, heriblandt helbredelser.
I Efesus lod Gud usædvanlige undergerninger ske ved Paulus` hænder. Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, til de syge, og sygdommene forlod dem, og de onde ånder for ud. Sådan læser vi i Apostlenes Gerninger kap. 19, vers 11 og 12.
Både i de fire Evangelier, i Apostlenes Gerninger samt i Brevene slås det fast, at de syge skal helbredes. Det er Guds vilje. Det vidste disciplene. Men de vidste også, at ikke alle syge ville blive helbredt.
Fx fortæller Paulus selv om en eller anden legemlig svaghed, han led af, da han første gang kom til galaterne. Men det tog han, som det var.
Paulus og de første disciple havde et ”sundt” syn på sygdom. De vidste, at Guds søn kom, for at han skulle tilintetgøre djævelens gerninger, herunder også sygdom og lidelse. Det var disciplene aldrig i tvivl om. Derfor var og er det også altid i Jesu ånd at bringe lægedom.
Man behøver derfor ikke at spørge, om man nu også har lov til at helbrede i Jesu navn, eller om sygdom er Guds vilje.
De syge, man af en eller anden ukendt årsag ikke kan helbrede i Jesu navn, skal man ikke forsøge at trøste med, at de ærer Gud med deres sygdom, eller at deres sygdom er Guds vilje, for det er ikke sandt ifølge Jesu forbillede.

Nu til den anden form for lidelse, du er inde på. Nemlig lidelsen for Jesu navns skyld.
Den form for lidelse havde Jesus forberedt sine disciple på. Men også disse lidelser er af det onde og fra den onde. Det var og er der ingen tvivl om.
Paulus og andre prøver virkeligt at flygte fra og undgå lidelser, hvor det er muligt, også selv om lidelserne kommer på grund af deres tro. Paulus er således glad, når han er sluppet levende fra mishandling.
”Bed for os,” udbryder han, ”at vi må udfries fra de onde og vanartede mennesker !”
Og han skriver: – ”Hvad jeg end har måttet udstå af forfølgelser, så har Herren reddet mig ud af dem alle” (2. Timotheusbrev kap. 3, vers 11).
Det er således ikke Gud, der har sendt disse lidelser. Gud har tværtimod reddet Paulus fra nogle af dem.
Men alligevel siger Paulus, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud (Romerbrevet kap. 8, vers 28).
Gud er med Paulus og Peter i de lidelser, de kommer ud for på frelsens vej. Men det er ikke Gud, der har sendt lidelserne.
På samme måde med sygdoms-lidelser. Gud er med den syge og med den syge i lidelserne. Men det er ikke Gud, der har sendt sygdommen og lidelserne. Dette er for mig at se Det Nye Testamentes klare budskab.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov.

Min oplevelse:
Fra Full Gospels møde i Valby fredag d. 25. maj:
Kære Orla Lindskov
Mona kom til vores møde for første gang og oplevede et herligt møde med Jesus til helbredelse. Hun havde ondt ved hjertet og i hofterne og var forpustet, når hun gik op ad trapperne til sin lejlighed på Amager. Hun bor på 3. sal.
Efter forbønnen, hvor Gud greb ind, var alle dårligdommene forsvundet, og hun gik op til 3. sal uden at blive forpustet, og uden at det gjorde ondt i hofterne eller ved hjertet. Tak til Jesus.
Kærlig hilsen
D.

Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Her er mit vidnesbyrd:
Jeg var til dit møde i Aalborg, hvor du kom med et kundskabsord om, at der var en til stede, som ikke kunne holde på vandet.
Det har jeg døjet med i 3 ½ år. Men efter den aften i Aalborg har det været væk. Tak til Jesus.
Venlig hilsen M.


Artiklen fortsætter efter annoncen: