Når vi møder problemer …

Når mennesker bliver syge eller kommer ud for ulykker, beklager de – og vi – os ofte over Gud. Hvordan kunne han dog lade det ske? Hvorfor tillader han, at jeg er syg? Men det er helt galt, og det forsinker bare helbredelsen.
Det er vigtigt, at vi forstår, at Gud er på vores side. At det ikke er vores himmelske Far, der ønsker eller ”tillader” alt det, der rammer os.
Ganske vist kan vi lære af modgang. Vores karrakter og tro kan udvikles. Men det sker jo ikke, hvis vi misforstår, hvorfor det sker, så vi også får et forvrænget gudsbillede.
Desværre er der meget forkert undervisning om lidelse.
I nogle humanistisk-kristne kredse er der en tendens til at give sygdom en religiøs fernis, så vi næsten tror, det er Guds vilje, og at vi skal holde fast i lidelsen.
Denne tankegang er i virkeligeheden en fortsættelse af den gamle misforståelse, at sygdom skulle være Guds straf. Men ingen af delene er normalt rigtigt.
Når vi rammes af sygdom og andre ulykker, så skyldes det oftest, at vi lever i en verden, som er i det ondes vold. Verden er ikke det Paradis, som Gud ønskede. Jorden blev forbandet og mennesket faldt fra sin høje status, da vores forfædre troede på Slangens løgne. Og desværre fortsætter mennesker med at tro på Satans løgne og give det onde magt – og give Gud skylden.
De fleste af vores problemer skyldes dette generelle syndefald i verden. Andre problemer – som fx lungekræft på grund af rygning – skyldes jo vores egne handlinger. Meget fattigdom kunne fx udrydes, hvis vi rige delte med de fattige. Krige kunne undgås ved forsoning, osv.
Men det er jo meget nemmere at give Gud skylden.
Specielt hvis man ikke kender ham eller tror på ham.
Men bag alt det, vi møder, foregår der en kamp i den åndelige dimension mellem det gode og det onde.
Også som kristne møder vi problemer. Jeg er overbevist om, at levende, aktive kristne møder problemer, som ikke-kristne eller ligeglade kristne ikke møder i samme omfang. For Satan og alle hans dæmoner er stadig i aktivitet indtil dommens dag. Og det er klart, at de angriber og forsøger ødelægge Guds folk. For de kristne har jo de åndelige våben til at sætte dem ud af spillet.
Troende kristne kan nemlig bede for syge, så de bliver raske. De kan ved Helligåndens hjælp afsløre mørkets gerninger. De kan uddrive dæmoner. De kan ved barmhjertighed og tro vende ulykker til velsignelser. osv.
Derfor frygter de onde magter for de åndsfyldte kristne.
Så hvis du møder en masse mærkelige problemer, som du ikke selv har været skyld i, så opgiv ikke håbet. Beklag dig ikke og bliv ikke bitter på Gud eller andre mennesker, for så har Satan vundet en sejr. Nej, gør det modsatte: ”Sig TAK under alle forhold.” Velsign og forband ikke.
En ung præst fortalte for nylig i tv-programmet Supernatural med Sid Roth, hvordan han midt under sin egen stille lovsang til Gud var blevet bortrykket i syv timer. Her oplevede han, hvordan der foregik en åndelig kamp omkring os. Men så snart de kristne tilbad Gud, flygtede dæmonerne, og englene blev tiltrukket. Når de bare klappede i hænderne og knipsede med fingrene, lød det som krigslarm! Så stærk er bønnens kraft. Husk det, når du næste gang beder eller lovsynger til Gud og Jesus.
Så problemer og sygdom er ikke et tegn på, at Gud er vred på dig. Tværtimod. Han er på din side i alt det, du går igennem. Og gennem din bøn og indstilling (din tro) kan du komme igennem de utroligste prøvelser.
”MEN gennem alt dette mere end sejrer vi” skriver apostlen. Vi sejrer ikke automatisk, bare fordi vi kalder os kristne. Vi sejrer over problemerne ved at kalde på Guds hjælp og ved at vandre i tro og tak og tillid. Som kristne har vi direkte adgang til Gud Fader på grund af Jesus. Han har frelst os til det paradis, som var Guds vilje for os, og som vi engang skal erfare. Og sammen med Jesus kan vi møde ethvert problem undervejs.

Af redaktør Henri Nissen